Eu fremkom umiddelbart før jul med et direktivforslag om bekæmpelse af terrorisme til erstatning for Rådets rammeafgørelse fra 2002. Danmark har gennemført rammeafgørelsen fra 2002 i flere terrorpakker og er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af det nye direktiv, der i visse af sine forslag til kriminaliseringer går ret vidt i beskrivelsen af, hvad der skal være strafbart som medvirken til terror. F.eks. skal medlemslandene sikre, at det bliver kriminelt at udbrede meddelelser til offentligheden med det forsæt at tilskynde nogen til at begå terrorhandlinger, uanset om der direkte plæderes for terrorhandlinger eller ej, bare det medfører fare for at der begås en eller flere terrorhandlinger. En sådan bestemmelse kan muligt komme i konflikt med ytringsfriheden og illustrerer, hvad der også visse steder er problemet med de danske terrorbestemmelser, at de strafbare gerninger beskrives så vagt, at det skaber et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi det er svært at vide, hvornår man overskrider en grænse for kriminel adfærd.
Men det er klart at terrortruslen i Europa er taget til og har antaget nye former. Der peges i direktivet på det nu velkendte problem, at flere og flere rejser ud for at deltage i terrorgruppers krige, og at disse personer ved en tilbagevenden kan udgøre en terrortrussel. Der peges imidlertid også på det forhold, at de personer, som har fået frataget deres pas af myndighederne, så de ikke kan rejse ud, af den grund kan blive mere frustrerede og radikaliserede og dermed parate til terror i opholdslandet. Så at fratage personer muligheden for at rejse ud for at hindre at de deltager i terrorgruppers krige kan føre til det modsatte resultat, at de begår terror i opholdslandet – et valg mellem pest og kolera må man sige.
Der peges da også på i direktivforslaget, at de forebyggende foranstaltninger i form af dels antiradikaliseringsprogrammer dels større udveksling af informationer medlemslandene imellem om mønstre i terrorristernes handlemåder mv., er af største vigtighed for at forebygge terror.
Det var derfor overraskende, at man i medierne i sidste uge kunne læse, at Udenrigsministeriet i den kommende sparerunde vil reducere det forebyggende arbejde på terrorområdet og den løbende kontakt og sikkerhedsudveksling med sikkerhedsmyndighederne på terrorområdet væsentligt.
Nu fremgik det ikke i artiklerne om årsagen til disse besparelser måske er, at andre myndigheder allerede i dag varetager disse områder, men det var ikke den årsag, der blev givet. Set i lyset af hvor vigtigt det er for bekæmpelse af terrortruslen, at landene samarbejder på tværs af landegrænserne, giver den spareudmelding anledning til betydelig undren.
