Justitsministeriet har i dag sendt et udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven i høring. I lovforslaget lægges op til en begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem, så følgende kommer til at fremgå af retsplejelovens § 765, stk. 3: ”Angår sigtelsen grov personfarlig kriminalitet, skal retten bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget hjem.” Det er planen, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2018.
Jeg har tidligere skrevet to blogindlæg om ordningen med fængsling af unge under 18 år i eget hjem.
Mit første indlæg ”Varetægtsfængsling af unge under 18 år i eget hjem – hvad er meningen?” kan ses her:
http://www.ruleoflaw.dk/varetaegtsfaengsling-af-unge-under-18-aar-i-eget-hjem-hvad-er-meningen/
Justitsminister Søren Pape var i marts 2017 ude og udtrykke afstandtagen til ordningen. I forlængelse af Papes udtalelser skrev jeg blogindlægget: ”Jeg har da aldrig kendt mage. Hvad er det for et samfund, vi er ved at udvikle?”. Det kan ses her:
Efter at have gennemlæst det lovforslag, som er sendt i høring i dag, står jeg tilbage med en fornemmelse af, at lovforslaget er båret af Søren Papes dybe forargelse over udfaldet af en enkelt straffesag fra København, hvor jeg i øvrigt selv var forsvarer.
Jeg konstaterer, at lovforslaget ikke indeholder oplysninger om det præcise antal sager, hvor personer under 18 år indtil videre har været fængslet i eget hjem som sigtet for alvorlig personfarlig kriminalitet. Det er heller ikke nævnt, hvordan det så er gået i forhold til eventuel ny kriminalitet for den / de, der har været fængslet i eget hjem som sigtet for alvorlig personfarlig kriminalitet.
Lovgivning på baggrund af en enkelt sag (eller meget få sager) er normalt ikke det bedste udgangspunkt.
Jeg bryder mig ikke om lovgivning, hvor domstolene ikke får mulighed for at skønne fra sag til sag. Alle sager er forskellige og meget er på spil, når en ung på fx 15 år varetægtsfængsles. Det skal understreges, at når der sker varetægtsfængsling, er der slet ikke taget stilling til, om den pågældende rent faktisk er skyldig.
Afsoning af fængselsstraffe (også vedr. grov vold) op til seks måneder sker som udgangspunkt med fodlænke i eget hjem. Fodlænkeordningen er de fleste enige om er en rigtig god ordning. Når der er tale om afsoning, er der i modsætning til ved varetægtsfængsling, taget stilling til, at den pågældende rent faktisk er skyldig.
Jeg håber med dette indlæg – tredje gang er lykkens gang – at gøre opmærksom på, at varetægtsfængsling i eget hjem er en ordning, som snarere skal udvides end indskrænkes. Også i sager med alvorlig personfarlig kriminalitet bør domstolene have mulighed efter en helt konkret vurdering og grundig udtalelse fra de sociale myndigheder at anvende varetægtsfængsling i eget hjem – også selvom sigtelsen vedrører alvorlig personfarlig kriminalitet.
