Mikael Lyngbo er tilknyttet Den Danske Helsinki-Komite for Menneskerettigheder. Han er tidligere politimester i Haderslev og Assens og har været souschef i Politiets Efterretningstjeneste og Narkotikaadvokaturen i København. Han har arbejdet som Legal Expert for Europarådet med retsreformer i Ukraine og Tyrkiet, har moniteret retssager og har været udsendt i internationale missioner til bl.a. Albanien, Irak, Darfur og Sydafrika. Mikael Lyngbo er gæsteblogger på Rule of Law.
De Konservatives valgsejr i UK giver dem parlamentarisk styrke til at gennemføre deres løfter om at ændre ved forholdet til Den Europæiske Menneskeretskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det har de truet med længe, men de har hidtil været afskåret, fordi deres Liberaldemokratiske regeringspartnere og i øvrigt også Labour var imod.
Det er især Domstolens indflydelse på national ret og dynamiske fortolkningsprincipper, der har vakt den britiske modstand. UK er bl.a. med henvisning til Konventionens Artikel 8 om retten til familieliv blevet underkendt i sager, hvor landets egne domstole har fundet grundlag for at udvise kriminelle udlændinge, men hvor de pågældende har haft familie i landet. Også fængselsindsattes ret til at stemme ved valg har været kontroversiel. Menneskeretskonventionen er inkorporeret i lovgivningen ved Human Rights Act fra 1998.
De Konservative udsendte i efteråret 2014 et manifest, som lovede at begrænse Menneskerettighedsdomstolens rolle og gøre britiske domstole til den endelige dommer vedr. menneskerettigheder i UK. Om dette indebærer, at man blot ikke længere vil inkorporere Konventionen i national ret, vil opsige Konventionen eller vil tiltage sig ret til ikke at implementere Menneskerettighedsdomstolens ubekvemme afgørelser, er ikke klart udtrykt, og der er tilsyneladende intern uenighed i partiet. Det sidste vil være grænseoverskridende, fordi menneskerettigheder efter deres natur har til formål at beskytte individet mod myndighedernes overgreb. Man kan næppe forestille sig, at Europarådet vil acceptere en sådan udgang.
En ny britisk Bill of Rights til at afløse Human Rights Act vil formentlige blive varslet i Queen´s Speech ved åbningen af Parlamentet 27. maj.
Til gengæld har Labours skygge Lord Chancellor Lord Falconer forudsagt, at House of Lords vil afvise en sådan lovændring. Der har de Konservative ikke flertal. I så fald kan lovændringen blive udskudt til 2017. Skotland er heller ikke tilhænger af ændringen.
UKs ageren i forhold til Konventionen kan få vidtrækkende følger. Lande med en problematisk human rights record kan se sig legitimeret til at følge i sporet, f.eks. Rusland og Tyrkiet, som begge p.t. gennemgår politiske udviklinger, som Domstolens afgørelser kunne være ubekvemme for.
Også herhjemme har der været diskussion om Domstolens indflydelse og aktivistiske fortolkning af Konventionen, bl.a. rejst af professor Mads Bryde Andersen. Dette spørgsmål vil på Folkemødet på Bornholm være genstand for et møde lørdag aften, arrangeret af Den Danske Helsinki-Komite, hvor Bertel Haarder vil causere om menneskerettigheder.
