I november 2015 blev Lloyd Fields og James Creash skudt og dræbt, mens de arbejdede for den amerikanske regering ved et polititræningscenter i Amman i Jordan. Gerningsmanden var Anwar Abu Zaid, en jordansk politikaptajn. ISIS tog ansvar for mordet og tilkendegav, at Abu Zaid havde handlet i overensstemmelse med ISIS’ ideologi. Familierne til de to afdøde anlagde en erstatningssag mod Twitter for at have ydet materiel støtte (material support) til ISIS i strid med amerikansk lovgivning. Det blev ikke gjort gældende, at ISIS brugte Twitter til at rekruttere Zaid eller til at planlægge og finansiere hans angreb. I stedet påstod sagsøgerne, at Twitter ved vidende at lade ISIS bruge Twitters platform til at sprede ekstremistisk propaganda, fundraise og rekruttere terrorister væsentligt havde bidraget til ISIS opblomstring og de mange angreb, inklusiv angrebet i november 2015. Sagsøgerne henviste til en række nyhedshistorier i perioden mellem 2011 og 2014, der viste, hvordan Twitter trods gentagne henvendelser intet meningsfuldt havde gjort for at standse ISIS’ brug af platformen.
Ved afgørelse af 10. august 2016 afviste dommer William Orrick fra U.S. District Court for the Northern District of California sagen. Han fastslog, at Twitter var omfattet af sektion 230 i den amerikanske Communications Decency Act, der bestemmer, at “no provider or user of an interactive computer service shall be treated as the publisher or speaker of any information provided by another information content provider”. Twitters service i form af at stille en platform til rådighed for Twitter-kontoer og den deraf følgende udveksling af informationer var altså ikke civilretligt ansvarspådragende. Spørgsmålet om internetudbyderes ansvar for materiale på deres platforme er vanskeligt, og der kan opstilles scenarier, hvor ansvar forekommer rimeligt – og scenarier, hvor det ikke gør. Afgørelsen fra dommer Orrick beskriver en række interessante sager fra amerikansk praksis, der viser gråzonerne og de variationer i udbyderadfærd og forskellige platformstyper, der kan føre til ansvar. Det forekommer dog, som påpeget af Benjamin Wittes og Zoe Bedell i deres seneste Lawfare-post ”Did congress immunize twitter against lawsuits supporting isis”, problematisk helt generelt at friholde Twitter i alle tænkelige tilfælde af tredjeparts indhold på Twitter.
