Svaret på dette spørgsmål er ja – desværre.
I de seneste 10-15 år er retsvæsenet blevet udfordret af, at en stor del af de sigtede og tiltalte ikke taler dansk eller et fremmedsprog som f.eks. engelsk, som er nemt at forstå. Disse personer skal derfor bruge tolk i retten. I retsplejeloven findes en regel om, at afhøring af personer, der ikke taler dansk, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør. Translatører har en særlig uddannelse og beskikkelse, denne beskikkelsesordning har regeringen dog foreslået ophævet af svært forståelige konkurrencehensyn.
Translatørerne har som nævnt gennemgået en uddannelse og deres tolkning er af høj kvalitet. Problemet er, at der er mange sprog, hvor der slet ikke findes uddannede translatører eller tolke, herunder meget små sprog. Derfor har Rigspolitiet lavet en tolkeliste som tolke kan optages på efter en vurdering af deres danskkundskaber, og efter de har gennemgået et kursus af en dags varighed om deres rolle som tolke.
Da hverken advokater, anklagere eller dommere typisk taler andre sprog end engelsk, tysk og fransk har det været svært at bedømme tolkningens kvalitet, og man er gået ud fra, at medmindre tolkningen virkede helt underlig, så har det været godt nok.
Nu har vi imidlertid fået advokater, der også taler tyrkisk og arabisk, og meldingen fra dem er alarmerende. Mange af de tolke, der bruges i retten taler efter deres udsagn ikke fremmedsproget godt nok og kan heller ikke de fornødne juridiske udtryk, og er deres tolkning uklar fremstår den tiltalte som utroværdig og risikerer at blive dømt. Når dette bliver påtalt, vil den pågældende dommer løse problemet med udskiftning af tolken, men hvad med de sager, hvor advokaten ikke taler fremmedsproget. Her er retssikkerheden i fare.
Der er stor fokus på dette problem for tiden – ikke kun i Danmark, men også i EU. I 2010 vedtog EU et direktiv om ret til tolkning i straffesager, og EU er nu ved at evaluere implementeringen af dette direktiv i EU landene. Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke bundet af dette direktiv, selvom det på nogle punkter efter min opfattelse giver de tiltalte større rettigheder til skriftlig oversættelse end i Danmark.
Det er af stor vigtighed, at der rettes op på dette tolkeproblem. Man burde derfor som i Norge indføre en certificeringsuddannelse af de tolke, der skal bruges til tolkning- ikke kun i retten men også f.eks. i sundhedsvæsenet, hvor tolke, der ikke har en egentlig tolkeuddannelse som f.eks. translatør, skal gennemgå et undervisningsforløb af længere varighed end en dag således, at de får kendskab til juridiske termer, tolkens rolle og ikke mindst en prøve i såvel dansk som deres andet sprog. En sådan uddannelse behøver ikke være særlig langvarig eller dyr, men det er meget nødvendigt at få højnet tolkestandarden i straffesager for retssikkerhedens skyld.
Truer tolke retssikkerheden?
