I M.A.-dommen af 9. juli 2021 konkluderede Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, at Danmark havde krænket klagers ret til familieliv efter EMRK art. 8. Sagen – der er omtalt nærmere i dette blogindlæg – udspringer af udlændingelovens omtvistede venteperiode på tre år for familiesammenføring, der gælder for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus (navnlig syriske statsborgere).
Siden dommens afsigelse har spørgsmålet været, om den nødvendiggør ændringer af udlændingeloven, og hvilke ændringer der i givet fald er tale om. Udlændinge- og Integrationsministeriets overordnede vurdering heraf fremgår af dette juridiske notat af 1. oktober 2021.
I en artikel, der udkommer i Juristen 1/2022, har jeg sammen med ph.d.-stipendiat Johan Næser analyseret dommen, og vi konkluderer bl.a., at en ændring af udlændingelovens regler om familiesammenføring er påkrævet. Lovændringen skal:
- Justere længden af venteperioden for familiesammenføring. En toårig venteperiode, der varetager hensyn til en effektiv integration og social sammenhængskraft, er på nuværende tidspunkt i overensstemmelse med EMRK art. 8. Venteperioden vil kunne forlænges til tre år i situationer med massetilstrømning af asylansøgere. Det er ikke udelukket, at der kan være et spillerum for Danmark til også uden for massetilstrømningssituationer at udforme en venteperiode på f.eks. to og et halvt år eller endda tre år i overensstemmelse med konventionen. Afgørende vil i den forbindelse være, om reglen er begrundet i saglige, tungtvejende og aktuelt nødvendige hensyn, og om reglen giver mulighed for at foretage en tilstrækkelig konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at undtage herfra, jf. næste pkt.
- Justere udformningen af ordningen om en venteperiode, således at der i alle sager – uanset venteperiodens varighed – gives mulighed for at foretage en reel og relevant individuel vurdering af, om hensynet til familieliv kan begrunde en undtagelse fra venteperioden. Denne vurdering skal foretages i lyset af EMD´s faste kriterier fra retspraksis om familiesammenføring efter EMRK art. 8
Endelig konstateres det, at dommen synes at muliggøre, at det personelle anvendelsesområde for en venteperiode i dansk ret vil kunne udvides til også at omfatte udlændinge med beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2, hvilket skiftende regeringer ellers hidtil har været afvisende over for.
