De af bloggens læsere der interesserer sig for det forestående danske formandsskab for Europarådet og debatten om Strasbourgs dynamiske fortolkningsstil kan med fordel erhverve sig det seneste nummer af Juristen (se link her), der i denne omgang har karakter af en særudgave med fokus på netop Domstolens dynamiske fortolkningsstil. Udover et redaktionelt forord af Jens Kristiansen byder særnummeret på tre artikler af henholdsvis Jørgen Steen Sørensen, Mads Bryde Andersen og undertegnede.
Mens Jørgen Steen Sørensen skriver om aktivistiske domstole (“Aktivistiske domstole – et blik på Europa og Danmark”), byder Mads Bryde Andersens artikel (“Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem”) – ikke overraskende for dem, der kender Mads’ syn på tingene – på et kritisk perspektiv på de dynamiske fortolkninger. Mads lufter bl.a. den tanke, at det måske er på tide, at Danmark tager skridtet fuldt ud og opsiger konventionen. Mit eget bidrag (“For et balanceret dansk formandsskab for Europarådet – EMRK som en national interesse”) har karakter af en omskrivning af den analyse, jeg tidligere på året skrev for Justitia og budskabet i artiklen er derfor det samme: Vi bør bidrage til at få reformeret konventionen for at bevare den som et stærkt redskab.
“Menneskerettigheds-aficionados” kan også med fordel læse det interview, der idag bringes i Politiken med den danske dommer i Strasbourg, Jon Fridrik Kjølbro (link her). Kjølbro bemærker bl.a., at Domstolen behandler “masser af sager, som har vidtgående principiel interesse for mange medlemsstater”, og hvor det kan konstateres, at medlemsstaterne tilsyneladende ikke “finder … anledning til at intervenere.” Det er velkendt, at Danmark er mildest talt passiv i forhold til at intervenere i sager mod andre stater, der kan have relevans for Danmark, og en mere aktiv udnyttelse af adgangen til at intervenere er da også en af de (ret oplagte) anbefalinger, jeg har med i artiklen i det aktuelle særnummer af Juristen. Når man tænker på, hvor stor politisk opstandelse visse sager ved Strasbourg kan skabe i Danmark er det påfaldende, at vi så vidt vides aldrig har udnyttet retten til at intervenere.
Jeg har kommenteret på Mads Bryde Andersens forslag i særnummeret om en nordisk menneskeretsdomstol:
http://menneskeretsdebat.blogspot.dk/2017/07/er-en-nordisk-menneskerettighedsdomstol.html
Anders Henriksen skriver:
“Når man tænker på, hvor stor politisk opstandelse visse sager ved Strasbourg kan skabe i Danmark er det påfaldende, at vi så vidt vides aldrig har udnyttet retten til at intervenere.”
Mads Bryde Andersen hævder i JP 23.7.17, at det vil være dyrt og ressourcekrævende, men jeg har forhørt mig, og det skulle ikke være noget problem at overvåge EMD-sager, for der er ikke mange principielle EMD sager på et år.
Desuden viser forskning mht. regeringens overvågning af sager ved EU-Domstolen, at det er en overkommelig opgave.