(Bloggen har været bragt på Altinget Justits)
Da den nuværende regering (plus SF) kom til magten i 2011, var der forventninger til, at det ville medføre et vist skifte i retspolitikken. Da disse partier var i opposition, var både SF og R modstandere af terrorpakkerne, ligesom samtlige af partierne forholdte sig skeptiske over for bl.a. offentlighedsloven og lømmelpakken. Forventningen var derfor også, at en ny socialdemokratisk ledet regering ville have større fokus på respekten for retssikkerhed end under VK-regeringen. Virkeligheden blev dog en anden. SR(SF)-regeringen har nemlig i meget vidt omfang videreført og udbygget de indskrænkninger af retssikkerhedsgarantier, der blev indført af VK. Det gælder også på et område som offentlige myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse, hvor den nuværende regering har indført omtrent ligeså mange nye hjemler, som i den tilsvarende periode under VK. Og på samme vis som under VK har terrorbekæmpelse været en væsentlig forklaring på retssikkerhedsmæssige forringelser i form af eks. Indførelse af mulighed for udrejseforbud og pasinddragelse for mistænkte Syrienkrigere, og FE’s mulighed for målrettet overvågning af danskere i udlandet (dog med krav om retskendelse). Men også emner som bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, skattesnyd og socialt bedrageri har trukket veksler på retsstaten.
Spørgsmålet er så, hvad vi kan forvente af en ny regering? Al erfaring fra de seneste 15 år tilsiger, at regeringen, uanset farve, overordnet set vil videreføre de seneste års tendenser. Følger man den nuværende valgkamp, er der heller intet, der peger i modsat retning, eftersom retssikkerhed fylder forsvindende lidt, og stort set alene er et niche-emne for nogle få udvalgte kandidater. Der er med andre ord ikke noget folkeligt pres for et opgør med de seneste mange års langsomme, men konstante retssikkerhedsmæssige forfald.
Derfor kræver selv små forbedringer, at de borgere, organisationer og politikere, der rent faktisk lægger afgørende vægt på retssikkerhed arbejder langt mere fokuseret og målrettet på at få ændret tingenes tilstand. Netop sådan indsats lå bag regeringens kovending i forhold til at give FE mulighed for overvågning uden retskendelse. Nedenfor er en række konkrete emner, som kan udgøre inspiration for en ”retssikkerhedskoaltion”:
- Logning: Med EU-domstolens afgørelse fra april 2014 har kritikere af masseovervågning et stærkt værktøj i forhold til at få begrænset logningsreglerne og undgå udvidelser deraf,
- Offentlighedsloven: en række konkrete sager viser, at offentlighedsloven har begrænset mediernes adgang til at afdække væsentlige sager af stor offentlig interesse. Også nyhedsmedier vil have en stor interesse i at få ændret den nuværende lovgivning.
- Offentlige myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse: Samtlige partier har kritiseret udviklingen hen mod stadigt flere hjemler for offentlig kontrol på privat ejendom. Med de rette konkrete forslag til en ændring i lovgivningspraksis vil udviklingen måske kunne vendes for første gang i måske 20 år
- Blasfemiparagraffen: Norge har netop vist vejen og afskaffet blasfemiparagraffen. En blå regering må forventes at gøre det samme, men med en seriøs kampagne burde det også være muligt at skaffe et bredt flertal for afskaffelse uden om en SR-regering, ligesom det var tilfældet, da der blev indført en solnedgangsklausul i paslovens bestemmelser om Syrienkrigere.
- Øget kontrol med efterretningstjenesterne: Efterspillet om terrorangrebene den 14/2 viser, at der ikke længere er den samme automatiske tillid til PET blandt politikere som tidligere. Der kan derfor muligvis skabes momentum til at udvide de mere kosmetiske forbedringer af den parlamentariske og retlige kontrol, som regeringen indførte med efterretningstjenesterne i 2013.
