Relevant retssikkerhed – Nyheder uge 8

Nedenfor kan du læse relevante nyheder om bl.a. nye ministersvar, rapporter og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område. Relevant Retssikkerhed vil blive offentliggjort en gang ugentligt hver mandag. Nyhederne omfatter både nationale og internationale nyheder.

 

ARRANGEMENTER OG BEGIVENHEDER

Her finder du relevante samråd, arrangementer og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område

  • Tirsdag den 20. februar klokken 14:30-17:00: Åbent samråd om Paposhvili-dommen, som handler om udsendelse af alvorligt syge udlændinge i forhold til EMRK artikel 3.

 

SENESTE SVAR PÅ FOLKETINGSSPØRGSMÅL

Herunder kan findes de seneste ministersvar på en relevante folketingsspørgsmål.

  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om atredegøre for, om det er korrekt forstået – som anført af Dr. Jur. Niels Fenger i Forvaltningsloven med kommentarer, 2013, s. 783 ff – at det databeskyttelsesretlige formålsbestemthedsprincip (finalité-princip) meget sjældent sætter grænser for myndighedernes genbrug af borgernes persondata i forbindelse med behandling af sager.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om at redegøre for, om det er korrekt forstået – som anført af Dr. Jur. Niels Fenger i Forvaltningsloven med kommentarer, 2013, s. 781-782 f og i lyset af lovforslagets bemærkninger, om at gældende ret på dette punkt videreføres – at ingen af de databeskyttelsesretlige principper, herunder princippet om proportionalitet, i realiteten sætter grænser for myndighedernes genbrug af data, som ikke i forvejen følger af forvaltningsretten.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om at beskrive, hvornår genbrug af borgernes data er uforenelig med indsamlingsformålet og dermed i strid med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og lovforslagets § 5, stk. 1 (formålsbestemthedsprincippet / finalité-princippet).
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om at redegøre for, i hvilket omfang en borgers sundhedsdata kan genbruges i andre sammenhænge end vedkommendes egen patientbehandling, uden at borgeren informeres iht. forordningens artikel 13, stk. 3, og 14, stk. 4, jf. lovforslagets § 23, når der er fastsat en bekendtgørelse om sådan (ikke-uforenelig) genbrug efter lovforslagets § 5, stk. 3.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om at oplyse, om en borger fremover skal informeres om videregivelse af vedkommendes sundhedsdata til behandling inden for beskæftigelsesområdet iht. forordningens artikel 13, stk. 3 og 14, stk. 4, jf. lovforslagets § 23, hvis der fastsættes regler om sådan (ikke-uforenelig) deling i en bekendtgørelse efter lovudkastets § 5, stk. 3.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt en borger fremover skal oplyses om videregivelse af vedkommendes sundhedsdata til brug for behandling af sager om udbetalinger til privatpraktiserende læger efter den offentlige sygesikringsordning.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om hans talepapir fra samrådet den 23/1-18 om databeskyttelseslovforslagets bestemmelser om viderebehandling af personoplysninger og oplysningspligt.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om, at ministeren for de seneste 5 tilgængelige år bedes opgøre, hvor mange gange en lovovertræder ikke fik en udvisningsdom på trods af at det var nedlagt påstand om udvisning.
  • Folketingets ombudsmand har besvaret et spørgsmål om, hvor mange sager Børnekontoret under Ombudsmanden er gået ind i af egen drift, siden Børnekontoret blev etableret i 2012.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt han kan bekræfte, at der med lovforslaget (lov om forretningshemmeligheder) og tilhørende bekendtgørelser ikke ændres på forholdet mellem, hvilke informationer og kompetencer en medarbejder henholdsvis lovligt og ulovligt kan erhverve, bruge og videregive, hvis medarbejderen skifter ansættelse fra en virksomhed til en anden virksomhed.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt han kan bekræfte, at lovforslaget (lov om forretningshemmeligheder) og tilhørende bekendtgørelser ikke vil få konsekvenser for mediernes mulighed for at sikre kildebeskyttelse.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt han kan bekræfte, at lovforslaget (lov om forretningshemmeligheder) og tilhørende bekendtgørelser ikke ændrer på kravene til de oplysninger børsnoterede virksomheder skal levere til offentligheden.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt han kan bekræfte, at loven (lov om forretningshemmeligheder) og tilhørende bekendtgørelser ikke ændrer på domstolenes muligheder for at kræve lukkede retsmøder eller nægte aktindsigt i retssagers dokumenter.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvilke retsmidler, der efter lovforslaget (lov om forretningshemmeligheder) bliver stillet til rådighed for de erhvervsdrivende, så de erhvervsdrivende med domstolenes hjælp kan få fremskaffet beviser for, at deres forretningshemmeligheder er blevet misbrugt.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt det gør nogen forskel for adgangen til at skaffe beviser via domstolene, om forretningshemmelighederne tillige er beskyttet efter andre regler, f.eks. ophavsretsloven.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvilke andre typer af bevissikring han forestiller sig, at den erhvervsdrivende kan gøre brug af, for effektivt at kunne bevise misbrug af sine forretningshemmeligheder, hvis disse ikke er beskyttet efter andre regler, f.eks. ophavsretsloven.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt lovforslaget vil forbedre den erhvervsdrivendes muligheder for at bevise misbrug af sine forretningshemmeligheder.
  • Erhvervsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt han vil uddybe ”Det fremgår af direktivets artikel 1, stk. 2, at direktivet ikke berører udøvelse af retten til ytrings- og informationsfrihed”, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (side 10).

 

 

SENESTE RAPPORTER, EVALUERINGER MM

Herunder findes de nyeste evalueringer, rapporter, analyser mm fra relevante institutioner/organisationer, offentlige myndigheder, domstolene mm.

  • Betænkning afgivet af Retsudvalget til L 118 (om udvidet bemyndigelse til at fastsætte zoneforbud).
  • Danmark har tiltrådt Council of Europe Convention on Laundering, Search, Seizure and Confiscation of the Proceeds from Crime and on the Financing of Terrorism.

 

 

Jacob Mchangama

Frihedsrettigheder- og retssikkerhed Jacob Mchangama er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia og tidligere advokat i Plesner. Ud over sin cand.jur har Jacob en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og har tidligere været ekstern underviser i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet. Jacob beskæftiger sig primært med områder inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Herudover er Jacob initiativtager og redaktør af bloggen RuleOfLaw.dk, samt blogger på berlingske.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *