Relevant retssikkerhed – Nyheder uge 48

Nedenfor kan du læse relevante nyheder om bl.a. nye ministersvar, rapporter og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område. Relevant Retssikkerhed vil blive offentliggjort en gang ugentligt hver mandag. Nyhederne omfatter både nationale og internationale nyheder.

NYE LOVFORSLAG

  • Transport, Bygnings- og Boligudvalget har fremsat et forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder og ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet).
  • Børne- og Socialministeren har fremsat et forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret.

SENESTE SVAR PÅ FOLKETINGSSPØRGSMÅL

Herunder kan findes de seneste ministersvar på en relevante folketingsspørgsmål.

  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om hvilke empiriske fund der viser, at en øget oplevelse af konsekvens for den berørte gruppe af børn og unge vil føre til et fald i kriminaliteten.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om hvorfor der ikke gives mulighed for, at der i alle sager, der behandles af et ungdomskriminalitetsnævn, beskikkes en advokat til de berørte børn og forældre.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om ministeren kan bekræfte at et 10-årigt barn kan anbringes i en sikret døgninstitution som let i et forbedringsforløb.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om bevæggrunden til at foreslå, at politiet skal indgå som en dømmende magt i ungdomskriminalitetsnævnene.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om den nye lovbestemmelse i § 271, stk. 2 – sammenholdt med straffeloven § 9a betyder, at den danske domstol ved dom kan pålægge et socialt medie som Facebook, Instagram eller Snapchat eller en hjemmeside som Pornhub at fjerne ulovligt delte billeder og film.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om Danmark officielt har udtalt støtte til FNs standardminimumsregler for behandling af indsatte, f.eks. isolation af mindreårige skal være strengt forbudt.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om de øvrige skandinaviske efterretningstjenester har mulighed for at give journalister aktindsigt og baggrundssamtaler.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om de øvrige skandinaviske landes efterretningstjenester orienterer offentligheden i deres årsrapporter mere grundigt, konkret og detaljeret end PET gør i deres årsrapport.
  • Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om hvordan henholdsvis Sveriges, Norges og Finlands efterretningstjenester orienterer offentligheden om eksempelvis større aktioner.

NYHEDER

Herunder finder du eksempelvis nye domsafgørelser, FN-processer mm.

  • Dom afsagt den 19. november 2018: Syrienkriger, som var straffet med fængsel i 4 år, blev frakendt dansk indfødsret og udvist med indrejseforbud for bestandig.
  • Dom afsagt den 20. november 2018: Trusler om vold mod tjenestegørende politiassistent blev straffet med fængsel i 3 måneder, og udvisning med indrejseforbud i 6 år var ikke i strid med Danmarks internationale forpligtelser (LTF-lederen).
  • Dom afsagt den 19. november 2018: Principiel dom om opholdsforbud til hangaround til Bandidos.

Jacob Mchangama

Frihedsrettigheder- og retssikkerhed Jacob Mchangama er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia og tidligere advokat i Plesner. Ud over sin cand.jur har Jacob en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og har tidligere været ekstern underviser i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet. Jacob beskæftiger sig primært med områder inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Herudover er Jacob initiativtager og redaktør af bloggen RuleOfLaw.dk, samt blogger på berlingske.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *