Nedenfor kan du læse relevante nyheder om bl.a. nye ministersvar, rapporter og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område. Relevant Retssikkerhed vil blive offentliggjort en gang ugentligt hver mandag. Nyhederne omfatter både nationale og internationale nyheder.
ARRANGEMENTER OG BEGIVENHEDER
Her finder du relevante samråd, arrangementer og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område
Torsdag d. 21. juni 2018, kl. 12
- Åbent samråd om regeringens udspil ”Et Danmark uden parallelsamfund: Ingen ghettoer i 2030”
Torsdag d. 21. juni 2018, kl. 13
- Åbent samråd om at ansatte i Økonomi- og Indenrigsministeriet instrueres i at tilrettelægge ministeriets arbejdet på en måde, så der ikke er adgang til aktindsigt i henhold til offentlighedsloven
SENESTE SVAR PÅ FOLKETINGSSPØRGSMÅL
Herunder kan findes de seneste ministersvar på relevante folketingsspørgsmål.
- Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om redegørelse for risikovurderingen i forbindelse med etableringen af medicinsk cannabisproduktion i Danmark – herunder risikoen for overfald, røverier og indbrud som følge af produktionen.
- Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om en oversigt over antallet af afgjorte og igangværende sager om menneskehandel i Danmark.
- Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om, i hvor mange tilfælde over de seneste fem år at mindreårige er blevet tilkendt en erstatning på mindre end 75.000 kr. som følge af at være offer for en forbrydelse.
- Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om ministerens talepapir fra samrådet den 7/6-18 om Rigsadvokaten. (Oversendt, men vi kan ikke se det, for dokumentet er fortroligt)
- Børne- og socialministeren har besvaret et spørgsmål om der bliver taget særlige forholdsregler i behandlingen af uledsagede mindreårige flygtninge.
- Børne- og socialministeren har besvaret et spørgsmål om der bliver taget særlige forholdsregler i behandlingen af uledsagede mindreårige flygtninge, bl.a. i forhold til politianmeldelse.
- Børne- og socialministeren har besvaret et spørgsmål om, hvor mange kvinder der årligt er blevet afvist på landets krisecentre, hvis de er i substitutionsbehandling.
- Børne- og socialministeren har besvaret et spørgsmål om ministeren mener, at der er behov for at se på kravene til det uddannelsesmæssige niveau og de socialpædagogiske kompetencer for personale på opholdssteder for anbragte børn og unge. Samtidig har ministeret besvaret et spørgsmål om ministeren mener, at der fra kommunernes side er tilstrækkelig fokus på at sikre, at de ansatte på opholdssteder for anbragte børn og unge har faglige kompetencer, der passer til den opgave, de skal løse i forhold til den beboersammensætning, der er på opholdsstederne.
SENESTE RAPPORTER, EVALUERINGER MM
Herunder findes de nyeste evalueringer, rapporter, analyser mm fra relevante institutioner/organisationer, offentlige myndigheder, domstolene mm.
- Folketingets Ombudsmand: temarapport 2017 om socialpsykiatrien – sikkerhed for beboere på botilbud og sektorovergange.
- Justitsministeriet skriver: Justitsministeren vil have kulegravet alle officielle kinesiske besøg
- Forsvarsministeriet skriver: Østre Landsret har i dag afsagt dom i den såkaldte Green Desert-sag.
- Ligebehandlingsnævnet skriver: Ny lov om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet – Fra den 1. juli 2018 kan Ligebehandlingsnævnet behandle klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet.
- Anklagemyndigheden skriver: Statsadvokaten i København genåbner nu den strafferetlige efterforskning i Tibetsagen.
- Institut for menneskerettigheder skriver: Ny bog undersøger globale gråzoner mellem teknologi og rettigheder
- Europarådet GRECO report on Denmark: more transparency in party financing needed
INTERNATIONALE NYHEDER
Herunder findes nyheder fra bl.a. EU-domstolen, FN-komiteer, EU mm.
- Menneskerettighedsdomstolen har afgjort, at Portugal krænkede art. 5 om retten til personlig frihed ved at varetægtsfængsle en pædofilimistænkt.
ØVRIGE NYHEDER
Herunder finder du eksempelvis nye domsafgørelser, FN-processer mm.
- Østre Landsret: Dom i Iraksagen
- Ligebehandlingsnævnets nyhedsbrev: nævnet har i maj afgjort 8 sager