Relevant Retssikkerhed – Nyheder uge 21

Nedenfor kan du læse relevante nyheder om bl.a. nye ministersvar, rapporter og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område. Relevant Retssikkerhed vil blive offentliggjort en gang ugentligt hver mandag. Nyhederne omfatter både nationale og internationale nyheder.

ARRANGEMENTER OG BEGIVENHEDER

Her finder du relevante samråd, arrangementer og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område

• Åbent samråd med justitsministeren vedr. persondataforordningen ift. opklaring af forbrydelser. (Intet link)
  • Europaudvalget, 20. maj 2020 kl. 14.

NYE LOVFORSLAG

• B 177 – 2019-20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks udtræden af Marrakesherklæringen.
• Høring over forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.).
  • Justitsministeriet, publiceringsdato 13. maj 2020, høringsfrist 19. maj 2020. (OBS: kort høringsfrist!)
• Høring over forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige isolationsfaciliteter).
  • Sundheds- og Ældreministeriet, publiceringsdato 15. maj 2020, høringsfrist 26. maj 2020.
• Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3 i lov om social service i form af et kontant tilskud).
  • Social- og Indenrigsministeriet, publiceringsdato 15. maj 2020, høringsfrist 22. maj 2020.

SENESTE SVAR PÅ FOLKETINGSSPØRGSMÅL

Herunder kan findes de seneste ministersvar på en relevante folketingsspørgsmål.

Erhvervsudvalget

• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 175: Ministeren bedes redegøre for, hvordan og hvornår der er blevet fulgt op på, om lovens intentioner (hvidvaskloven) har manifesteret sig i praksis i relation til bankers afkrævning af oplysninger fra foreninger, og hvilket billede de enkelte opfølgninger har vist, herunder bedes specifikt oplyst, på hvilke områder opfølgningerne har vist, at lovens intentioner ikke er manifesteret korrekt i praksis, og om de omtalte foreninger har oplevet at blive kontaktet mindre og afkrævet færre oplysninger af deres bank, som forudsat i lovbehandlingen af L 41. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvordan der fra Finanstilsynets, Erhvervsministeriets og minister side er ageret på eventuelle uoverensstemmelser fra lovens intentioner.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 183: Hvor mange medarbejdere i den finansielle sektor, der er aktuelt ansat til at beskæftige sig med hvidvask, og hvad har udviklingen i antal været over de seneste 2 år.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 187: Om den finansielle sektor har modtaget vejledninger om hvidvaskloven – ud over Finanstilsynets to vejledninger fra henholdsvis februar 2018 og oktober 2018 – fra Finanstilsynet eller andre myndigheder til brug for pengeinstitutternes fastsættelse af kundekendskabsprocedurer og risikovurderinger af kunder, herunder bedes oplyst, om sektoren har modtaget målrettet vejledningsmateriale til hjælp for pengeinstitutternes vurderinger af begrebet reelle ejere og dokumentationskrav, om en forening skal kategoriseres til henholdsvis a) lav, b) mellemstor eller c) høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering – og hvilke oplysninger pengeinstituttet kan/skal kræve af foreningskunder i de forskellige risikogrupperinger og hvordan pengeinstitutterne kan/skal kontrollere oplysninger.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 189: Om ministeren vil uddybe lovgrundlaget og Finanstilsynets vejledninger og give en udførlig og præcis redegørelse for, efter hvilke faktorer/kriterier et pengeinstitut skal/kan henføre en forening til henholdsvis a) lavrisikogruppen, b) mellemrisikogruppen eller c) højrisikogruppen? Gerne illustreret ved forskellige relevante eksempler inden for de tre risikokategorier.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 191: Hvilke klagemuligheder en forening har, hvis den mener, at et pengeinstitut henfører den til en højere risikogruppe end foreningen selv mener, og/eller stiller større registrerings- og dokumentationskrav mv. end foreningen mener risikobillede og hvidvaskloven hjemler ret til.
• Besvarelse ERU Alm. del spg. nr. 193: Om der fra ministeriets side følges op på, at Finanstilsynets udmøntning af bemyndigelser i henhold til L 41 (folketingsåret 2016-17) lever op til de af Folketinget forudsatte intentioner under behandlingen af L 41, herunder i forhold til lovens konsekvenser for foreninger.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 194: Hvilken sanktion et pengeinstitut risikerer, hvis de etablerer et kundeforhold med en forening eller lader en forening forblive som kunde, selvom foreningen ikke leverer de afkrævede dokumenter m.v. til identifikation og risikovurdering i henhold til kundekendskabsprocedurerne efter hvidvaskloven.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 200: Hvilke klagemuligheder en forening har, hvis den ikke er enig i et pengeinstituts fastlæggelse af, hvilke personer i foreningen som skal anses for reelle ejere, og de krav som pengeinstituttet stiller til dokumentation af identitet.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 204: Om Danmark – uden at komme i strid med hvidvaskdirektiver – kan stille lempeligere krav til foreninger i relation til hvidvaskreglerne om reelle ejere og kundekendskab, end lovgrundlag og administrative forskrifter kræver i dag? Herunder bedes redegjort, hvor stort råderum Danmark har i forhold til fastsættelse af regler om risikobaseret kundekendskabsprocedurer for foreninger efter hvidvaskdirektiverne.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 209: Om ministeren kan beskrive forskellene i kundekendskabsproceduren i bankerne i forhold til en forening der vurderes at udgøre en begrænset risiko mht. hvidvask og terrorfinansiering og en forening, der vurderes at udgøre en høj risiko mht. hvidvask og terrorfinansiering.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 214: Om ministeren kan sige noget om, hvordan det fremtidige arbejde på EU-plan med bekæmpelse af hvidvask forventes at påvirke det nuværende danske regelsæt, herunder en mulig overførelse af dele af hvidvaskdirektivet til en forordning samt brugen af tekniske innovationer i bl.a. kundekendskabsprocedurer.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 215: Om ministeren på baggrund af svaret på spørgsmål 7 ad L 41 stillet af Erhvervs- og vækstudvalget den 16. november 2016 vil redegøre for, hvordan f.eks. et pengeinstitut skal tilrettelægge sin kundekendskabsprocedure overfor en lavrisikoforening, hvis en politisk eksponeret person deltager i bestyrelsen.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 221: Om ministeren vil oplyse, hvornår evalueringen af L 41 påbegyndes og forventes afsluttet, og herunder oplyse om de administrative byrder for samarbejdspartnere med politisk eksponerede personer (PEP) vil indgå i evalueringen.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 225: Om ministeren, med henvisning til hvidvasklovens § 7 om at identificere og vurdere risiko, mener, at det er rimeligt, at bankkunder eksempelvis anmodes om at forklare, hvorfra midlerne til et for 15 år siden kontant købte sommerhus stammer.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 226: Om ministeren er enig i, at bankerne af angst for eventuelle bøder vælger at genere kunderne hellere en gang for meget end en gang for lidt i relation til oplysninger til opfyldelse af bankernes hvidvaskforpligtelser.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 231: Hvad ministerens bemærkninger er til den sønderlemmende kritik, som fremgår af Statsrevisorernes beretning 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme, og hvordan synes ministeren, at disse konklusioner stemmer med de hvidvaskforpligtelser, som staten har pålagt bl.a. bankerne.
• Besvarelse af ERU Alm. del spg. nr. 286: Om ministeren vil kommentere på henvendelse af 29. april 2020 fra Forbrugerrådet Tænk om forbrugernes rettigheder ved aflysninger af flyrejser og pakkerejser, jf. ERU alm. del bilag 260, og om ministeren er enig i, at det ikke er en gangbar løsning at give flyselskaber og rejsebureauer mulighed for kun at tilbyde tilgodebeviser til forbrugerne, når selskaberne aflyser en rejse.

Retsudvalget

• Besvarelse af L 102 – 2019-20 spg. nr. 10: Hvorvidt justitsministeren vil kommentere en henvendelse vedrørende manglende stillingtagen i lovforslaget til EDPB’s seneste guidelines fra 29. januar 2020 til opbevaring af personlige data.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 4: Hvorvidt justitsministeren vil kommentere Dommerforeningens udmelding om, at lovforslaget gradvist udhuler de retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag dommerkendelser.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 5: Hvordan de forventede merudgifter i kriminalforsorgen finansieres.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 13: Hvorvidt ministeren vil angive alle de steder i straffeloven, hvor der er hjemmel til at ransage computere og ejendele i et privat hjem uden dommerkendelse i stil med lovforslaget m.v.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 14: Hvorvidt Finanstilsynet og Arbejdstilsynet uden mistanke om en begået lovovertrædelse har adgang til privatpersoners bolig uden retskendelse, jf. grundlovens § 72.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 15: Hvorvidt finanstilsynet og Arbejdstilsynet uden retskendelse har adgang til privatpersoners bolig uden retskendelse og politianmeldelse, selvom der foreligger mistanke om en begået lovovertrædelse.
• Besvarelse L 130 – 2019-20 spg. nr. 16: Hvorvidt skattemyndighederne uden mistanke om en begået lovovertrædelse har adgang til privatpersoners bolig uden retskendelse og uden politianmeldelse.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 17: Om der er noget til hinder for, at politiet først indhenter en retskendelse før politiet, skaffer sig adgang til og undersøger den dømtes bolig og undersøger dømtes breve og andre genstande m.v. som led i gennemførelse af tilsynet?
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 19: Om ministeren kan bekræfte, at politiets mulighed for uden retskendelse at skaffe sig adgang til og undersøge den dømtes bolig og andre lokaliteter m.v., kun kan anvendes som led i gennemførelse af tilsynet med overholdelse af kontaktforbud.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 20: Om ministeren kan bekræfte, at hvis politiet under udførelse af et tilsyn, hvor politiet f.eks. skaffer sig adgang til boligen, får mistanke om at den dømte har begået et strafbart forhold, f.eks. overtrådt sit opholdsforbud eller kontaktforbud, så vil politiet skulle indhente en retskendelse for at kunne fortsætte tilsynets gennemførelse.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 21: Om ministeren kan bekræfte, at hvis der er mistanke om, at den dømte har begået et strafbart forhold ved f.eks. af overtræde et idømt forbud, kan et tilsyn, hvor politiet skaffer sig adgang til boligen, kun gennemføres, hvis der forinden er indhentet en retskendelse, men hvis der ikke er mistanke om, at den dømte har begået et strafbart forhold, så kan et tilsyn, hvor politiet skaffer sig adgang til den dømtes bolig m.v., gennemføres uden retskendelse.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 22: Om ministeren vil redegøre for, hvad det indebærer for retssikkerheden for den dømte i forbindelse med udførelsen af et tilsyn, hvis den dømte henholdsvis mistænkes for at have begået noget strafbart, og hvis den dømte ikke mistænkes for at have begået noget strafbart – vil retssikkerheden f.eks. være større for den, der mistænkes for at have begået noget strafbart.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 23: Om ministeren kan bekræfte, at det ikke er en dommer, men derimod politiet der som den udøvende myndighed skal træffe beslutning om, hvor, hvornår, hvor ofte og hvorledes tilsynet skal udføres, jf. ministerens udtalelse: ”Det er altså ikke de udøvende myndigheder, der træffer beslutningen [om at idømme et opholds- og kontaktforbud], men de dømmende, hvilket er helt i overensstemmelse med gængse retssikkerhedsprincipper” i indlægget ”Der er behov for vidtgående tiltag for at passe på Danmark” (Politiken den 25. februar 2020).
• Besvarelse L 130 – 2019-20 spg. nr. 24: Om ministeren vil redegøre for, hvordan ministeren forventer at udmønte bemyndigelsen i den foreslåede § 79 b, stk. 11, til at fastsætte de nærmere regler om tilladelser, gennemførelse af tilsyn, klager over politiet, politiets videregivelse af oplysninger, den dømtes tavshedspligt og bødestraf for overtrædelse af tavshedspligt, og vil ministeren inddrage udvalget inden reglerne fastsættes endeligt.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 25: Om ministeren vil redegøre nærmere for, hvordan politiet skal føre tilsyn med den dømtes overholdelse af forbud, udover at politiet som led i tilsynet med overholdelse af et kontaktforbud uden retskendelse kan skaffe sig adgang til og undersøge den dømtes bolig m.v. og undersøge breve og genstande m.v., og udover at tilsynet med overholdelse af et opholdsforbud f.eks. kan gennemføres som led i politiets almindelige patruljeringsopgaver.
• Besvarelse L 130 – 2019-20 spg. nr. 26: Om ministeren kan redegøre for andre lovbestemte tilsyn, hvor myndigheder uden retskendelse kan skaffe sig adgang til borgeres private boliger og i den forbindelse kan foretage undersøgelser af pågældende borgeres breve og andre papirer og genstande, herunder computere m.v., ud over det tilsyn der blev indført ifht. dømte seksualforbrydere.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 27: Om ministeren er enig i, at der er forskel på, om politiet uden retskendelse kan skaffe sig adgang til borgeres private bolig uden mistanke om, at der er begået en kriminel handling, og på om ”fødevaremyndighederne eller andre myndigheder, som har mulighed for at gå ind og føre tilsyn med virksomheder for at kontrollere, om tingene eller skattepapirerne er i orden” jf. Socialdemokratiets retsordførers udtalelse under 1. behandling af lovforslaget.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 28: Om ministeren vil forklare udtalelsen: ”Her er den konkrete og begrundede mistanke jo, at man af en dommer er blevet idømt et opholds- og kontaktforbud, fordi der faktisk er en konkret risiko for, at de her personer bidrager til øget radikalisering og begår ny terror” jf. Socialdemokratiets retsordførers udtalelse under 1. behandling af lovforslaget, og om justitsministeren vil bekræfte, at hvis der foreligger en konkret begrundet mistanke, så kræver det en retskendelse for at politiet må skaffe sig adgang til pågældendes private bolig.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 29: Om ministeren vil forklare udtalelsen: ”Her er den konkrete og begrundede mistanke jo, at man af en dommer er blevet idømt et opholds- og kontaktforbud, fordi der faktisk er en konkret risiko for, at de her personer bidrager til øget radikalisering og begår ny terror” jf. Socialdemokratiets retsordførers udtalelse under 1. behandling af lovforslaget, og vil justitsministeren redegøre for om idømmelse af et opholds- og kontaktforbud indebærer, at der foreligger en konkret begrundet mistanke om risiko for at pågældende bidrager til øget radikalisering og begår ny terror.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 30: Om ministeren vil redegøre nærmere for nødvendigheden af at iværksætte tvangsindgreb ifbm. tilsyn med overholdelse af idømte kontaktforbud, jf. Advokatrådets høringssvar og hen- visning til vejledningen vedr. boligens ukrænkelighed i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 31: Om ministeren vil kommentere det forhold, at idømmelse af opholdsforbud og kontaktforbud kan karakteriseres som en uforholdsmæssig tillægsstraf over for særlige grupper af dømte, som allerede har afsonet en fængselsstraf, og det forhold at politiets tilsyn ifølge lovbemærkningerne ikke kan karakteriseres som strafprocessuelle indgreb, men som en ren forvaltningsretlig aktivitet, på trods af at tilsynet er begrundet i, at personen er idømt og har afsonet straf for overtrædelse af terrorlovgivningen og en evt. overtrædelse af forbuddene øger risiko for tilbagefald eller øget radikalisering, jf. høringssvaret fra Amnesty International.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 32: Om ministeren vil redegøre for, i hvilket omfang PET har adgang til at indsamle og anvende oplysninger, som politiet er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelse af et tilsyn med overholdelse af kontaktforbud.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 33: Om ministeren vil redegøre for, hvordan en person, der idømmes et kontaktforbud, bliver informeret om hvilke konkrete personer, der er omfattet af kontaktforbuddet, hvis forbuddet, som det er beskrevet i bemærkningerne, skal omfatte kontakt med alle personer, der på ethvert givent tidspunkt er dømt for at overtræde de omfattede terrorbestemmelser i straffeloven.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 34: Om ministeren vil redegøre for, hvordan en person, der idømmes et kontaktforbud skal behandle udleverede personfølsomme oplysninger om andre terrordømte, jf. databeskyttelsesloven, og hvordan den pågældende vil blive informeret og instrueret i dette, og om justitsministeren vil redegøre for, om ministeren ikke finder det betænkeligt at dele og udlevere så personfølsomme oplysninger om andre personer.
• Besvarelse af L 130 – 2019-20 spg. nr. 36: Om ministeren vil udarbejde en årlig redegørelse til Folketinget om anvendelse af opholdsforbud og kontaktforbud og om omfanget og indholdet af politiets tilsyn med de dømte, herunder om sammenhængen mellem tilfældighedsfund, der er tilvejebragt ved tvangsindgreb under udførelse af tilsyn, og efterfølgende sigtelser for overtrædelser af straffeloven m.v.
• Besvarelse af B 46 – 2019-20 spg. nr. 2: Om ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 1, hvor ministeren henviser til et interview, hvor en chefpolitiinspektør efterspørger ansigtsgenkendelse, kan oplyse, i hvilket omfang en chefpolitiinspektør kan tale på henholdsvis Københavns Politis og Rigspolitiets vegne.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 975: Om ministeren vil oplyse, i hvilke lande der anvendes hjullåse, til hvilke formål og af hvem? Spørgsmålet bedes besvaret senest to dage før afholdelse af åbent samråd om REU alm. del – samrådsspørgsmål AA.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1155: Om ministeren vil kommentere artiklen fra TVSYD bragt den 3. april 2020: ”Bunken af straffesager vokser og vokser”. Om ministeren herunder vil redegøre for, hvilke muligheder der er for at fremme sagerne elektronisk, videoretssager med mere? Om ministeren endvidere vil redegøre for, hvilke typer sager man kan fremme ved brug af elektroniske midler, og om der er typer af sager, som kan afgøres administrativt? Endelig om ministeren vil oplyse, når genåbningen af Danmark skal tilrettelægges, om dette er et område, ministeren vil prioritere som noget af det første.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1182: Om ministeren vil præcisere, om der er danske databaser, som er relevante for politiets arbejde, men som ikke er en del af POL- INTEL.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1183: Om ministeren mener, at det danske retsforbehold fortolkes således, at det giver det danske politi færre muligheder, end hvis man tolkede retsforbeholdet på mere lempelig måde.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1189: Om ministeren vil oplyse i procent og antal, hvor mange retssager der årligt bliver udsat, fordi tiltalte af den ene eller anden grund ikke møder frem til retsmødet som planlagt, og supplerende oplyse hvad udeblivelsen koster økonomisk samt i personaletimer.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1203: Om ministeren vil kommentere henvendelsen af 14. april 2020 vedrørende fejl i bekendtgørelsen om forebyggelse og inddæmmelse af udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19) på Kriminalforsorgens område, jf. REU alm. del – bilag 343, og redegøre for, om det, som det fremgår af henvendelsen, er korrekt, at der ikke er taget højde for afsonede på pension, og i benægtende fald oplyse, om ministeren vil sikre, at der rettes op på dette forhold.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1204: Hvad baggrunden er for, at man i Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (inkorporeringsloven) i 1992 tog et forbehold for retsplejelovens § 962, stk. 2, om begrænsning af muligheden for at anke visse afgørelser i straffesager (inkorporeringslovens §3).
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1205: Om ministeren vil tage initiativ til en dialog med Facebook Danmark om et bedre samarbejde med de danske myndigheder, ikke mindst når det drejer sig om potentielle straffesager, hvor de lange svartider fra Facebook forhindrer eller unødigt forlænger efterforskningen af falske profiler, der spreder fake news på Facebook.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1206: Om Social- og Ældreministeren vil kommentere henvendelse af 7/4-20 fra Prosa, vedrørende App til smitteopsporing med privatlivsbeskyttelse, jf. REU alm. del – bilag 346.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1250: Om ministeren på baggrunden af oplysningen i 18:30 TV-Avisen d. 26. april 2020 om, at henholdsvis en journalist og en fotograf har fået advarsel for ophold på Islands Brygge, vil tage initiativ til, at journalister undtages fra opholdsforbuddet, når de tager ophold som en del af at udføre deres arbejde og generelle sundhedsfaglige retningslinjer om bl.a. 2 meters afstand iagttages, således at journalister kan agere som fri presse i en krisetid, da historier om bl.a. opholdsforbud har offentlighedens interesse.
• Besvarelse af REU Alm. del spg. nr. 1254: Om ministeren på baggrund af artikel ”To mænd fik coronabøde for at vente på bussen – det er helt absurd”, TV2.dk den 27. april 2020 om to borgere, der har modtaget et bødeforlæg på 2500 kr. for at overtræde opholdsforbuddet på Island Brygge, mens de ventede på havnebussen, vil tage initiativ til, at det udførligt nævnes i relevant lov, at anerkendelsesværdige formål er undtaget fra opholdsforbuddet?

Social- og Indenrigsudvalget

• Besvarelse SOU Alm. del spg. nr. 439: Om ministeren er enig i, at Ankestyrelsens aktuelle behandling af livsafgørende sager om bl.a. tvangsfjernelse af børn, bortadoptering af børn og andre socialsager kun skal foregå ved telefonkonferencer og ikke ved brug af andre IT-løsninger som videomøder, og er dette i tråd med udsagn fra “børnenes statsminister”? Om man i stedet kunne forestille sig, at møderne blev holdt som hidtil ved personligt fremmøde af barnet, forældrene, advokater, børnesagkyndige, beskikkede og jurister blot i store lokaler, hvor sikkerhedsafstandene kan overholdes.
• Besvarelse af SOU Alm. del spg. nr. 442: Om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige ventetid for behandling af sager i Familieretshuset, herunder udviklingen i ventetiden fra 11. marts 2020 til dags dato.
• Besvarelse af SOU Alm. del spg. nr. 443: Om ministeren vil redegøre for, hvordan regeringen agter at reducere de lange ventetider i Familieretshuset? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at Familieretshuset har aflyst møder med borgere og familier frem til 10. maj 2020 som følge af coronakrisen.
• Besvarelse af SOU Alm. del spg. nr. 473: Om ministeren vil gøre status på arbejdet med Barnets Lov og oplyse, hvorvidt ministeren fortsat forventer at præsentere Barnets Lov og øvrige planer for anbringelsesområdet umiddelbart efter sommerferien.

Beskæftigelsesudvalget

• Besvarelse af BEU Alm. del spg. nr. 226: Hvad ministeren vil gøre for at sikre, at foreningsfrihedsloven på det danske arbejdsmarked bliver overholdt.

Justitsministeren

• Besvarelse af S 1023 – 2019-20: Om ministeren ikke mener, at politiet bør søge dialog og løsninger med skoler og forældre, der skal hente børn i skoler, før man truer med bøder for at stimle sammen, da forældre jo ikke kan undgå at hente sine børn og ikke har valgt, at alle børn får fri på samme tidspunkt.
• Besvarelse af S 1024 – 2019-20: Om ministeren ikke mener, at det er en god ide, at politiet laver en liste over anerkendelsesværdige formål i forbindelse med zoner, hvor der er opholdsforbud, således at der ikke skal herske tvivl om, hvorvidt man må vente ved busstopsteder eller lave reportager derfra som journalist.

SENESTE RAPPORTER, EVALUERINGER MM

Herunder findes de nyeste evalueringer, rapporter, analyser mm fra relevante institutioner/organisationer, offentlige myndigheder, domstolene mm.

• Opfølgning på højesteretsdom: Ombudsmanden rejser sag om forsørgelsespligt for familiesammenførte.
• Transport- og Boligministeriet styrker aktindsigtsområdet.
• Offensiv national teststrategi sikrer tryg genåbning af Danmark.
• Familieretshuset er ikke lukket ned.
• Borgere på sociale botilbud kan nu modtage besøg på udearealer.
• Nye retningslinjer skal hjælpe myndigheder og sociale tilbud med at genoptage aktiviteter på socialområdet.
• Arbejdstilsynet sætter tryk på tilsyn med alle brancher.
• Bredt flertal sikrer forsørgelse til mennesker med ekstra risiko ved corona-sygdom.
• COVID-19: Her er de nye retningslinjer til restauranter, caféer og værtshuse.
• 600 mio. kr. årligt til markant løft af psykiatrien.
• Læs hele teststrategien.
• Udvisning for 19 overtrædelser af opholds,- underretnings- og meldepligter.
• Meget beklagelig fejl i byrettens retslister.
• COVID-19: Status for genåbning af Sø- og Handelsretten.
• Anvendelse af teledata i straffesager.
• Vejledning af forurettede m.v.
• Sø- og Handelsretten: Oplysninger i konkurrencesag om Nets kan offentliggøres.
• Anklagemyndigheden: Straffesag bør genoptages efter ny dna-prøve.
• Visitationszoner i Københavns Politikreds forlænges.
• Visitationszone i dele af Rødovre forlænges til den 29. maj.
• Tre corona-hotspots ophæves på Vestegnen.
• Den danske smittestop-app har nu flyttet sig fra statslig overvågning til tech-giganter.
• Corona-app: Funktionelt eller frihedsberøvende?
• Svømmepigesagen skal for Højesteret.
• I USA overvejer man at give folk i coronakarantæne fodlænke på.
• Sammenlignes med Ajos-dommen: Tysk forfatningsdomstol tilsidesætter EU-retten.
• Skattemyndighederne har ansvaret for tilstrækkelig sagsoplysning.
• Ombudsmanden indleder undersøgelse på skatteområdet.
• Advokatsamfundets nyhedsbrev 11.
• Advokatsamfundet forsvarer retssikkerheden, også på kampdagen.
• PET: Risikovurdering af terrorfinansiering.
• FATF: Rapport om øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
• Orientering fra Rigsadvokaten om flere fejl i politiets softwareværktøj.
• Mentorfamilier til anbragte børn og unge.
• Bilag 5: Henvendelse af 13/5-20 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. brev om suspension af håndtrykskravet.
• Bilag 2: Opfølgning på den tekniske gennemgang af lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love den 6. marts 2020 vedrørende repatriering, fra udlændinge- og integrationsministeren.
• Bilag 386: Kriminalforsorgens oversigt over udviklingen i antallet af indsatte i fængsler og arresthuse, fra justitsministeren.
• Bilag 389: Orientering om en sag vedr. DNA-test, fra justitsministeren.
• Bilag 399: Orientering om opfølgning for marts på Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren.
• Bilag 400: Orientering om kriminalforsorgens oversigt over udviklingen i antallet af indsatte, fra justitsministeren.

INTERNATIONALE NYHEDER

Herunder findes nyheder fra bl.a. EU-domstolen, FN-komiteer, EU mm.

• Hirtu and Others v. France (application no. 24720/13).
  • Krænkelse af bl.a. art. 8.
• New factsheet highlights decades of constitutional reforms following ECtHR judgments.
• De vigtigste afgørelser på traktatbrudsområdet – maj.