Nedenfor kan du læse relevante nyheder om bl.a. nye ministersvar, rapporter og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område. Relevant Retssikkerhed vil blive offentliggjort en gang ugentligt hver mandag. Nyhederne omfatter både nationale og internationale nyheder.
ARRANGEMENTER OG BEGIVENHEDER
Her finder du relevante samråd, arrangementer og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område
- Tirsdag 24. maj 2016 behandles forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt). Stillet af Pernille Skipper (EL), Peter Kofod Poulsen (DF) og Josephine Fock (ALT) m.fl.
- Tirsdag 24. maj 2016 behandles forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags betydning for retssikkerheden. Stillet af Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.
- Onsdag 25. maj 2016 kl. 10 afsiger Østre Landsret dom i Helsingørsagen vedrørende racismeparagraffen. Retslisten kan findes her.
- Torsdag 26. maj 2016 behandles forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt). Stillet af Pernille Skipper (EL), Peter Kofod Poulsen (DF) og Josephine Fock (ALT) m.fl.
- Torsdag 26. maj 2016 afholdes åbentmed Justitsminister Søren Pind om grænseoverskridende kriminalitet (Europol)
- Torsdag 26. maj 2016 fortsætter Retsudvalget politisk drøftelse og afgivelse af betænkning over L 187 ’Forslag til lov om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter. (Væbnede konflikter i udlandet m.v)’. samt gennemgang af B 149 ’Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags betydning for retssikkerheden’.
- Fredag 27. maj 2016 behandles forslag til lov om efterlevelse af folketingsbeslutninger. Stillet af Holger K. Nielsen (SF) m.fl.
NYE LOVFORSLAG
- Onsdag 18. maj 2016 fremsatte Justitsminister Søren Pind ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter
- Onsdag 18. maj 2016 afgav Beskæftigelsesudvalget betænkning om Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love.
- Torsdag 19. maj 2016 afgav Retsudvalget betænkning om Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen.
SENESTE SVAR PÅ FOLKETINGSSPØRGSMÅL
Herunder kan findes de seneste ministersvar på en relevante folketingsspørgsmål.
- Endeligt svar på spørgsmål, når statsministeren den 17. november 2015 i spørgetimen svarede socialdemokraternes Mette Frederiksen, at justitsministeren ville igangsætte et arbejde vedrørende den styrkede kamp mod radikalisering og terror, og endvidere oplyste, i sit svar, at der ville blive indkaldt til drøftelser, og dette nu er mere end 100 dage siden, hvilke initiativer har ministeren så taget i forlængelse af statsministerens udtalelser?
- Endeligt svar på spørgsmål om, der har været brug af andre oplysninger om internettrafik i forhold til de to omtalte sager, jf. REU alm. del – svar på spm. 423, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om, der foretages nogen form for screening for radikaliserede holdninger i processen med sikkerhedsgodkendelse af ansatte i danske lufthavne, til transport- og bygningsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om ministeren har påtænkt nye lovgivningsinitiativer i forlængelse af rapporten ”Skattely – Brug og misbrug af kommanditselskaber” fra marts 2016, til skatteministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om kommentar til henvendelsen fra Retspolitisk Forening, jf. L 187 – bilag 2, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om, hvilke af de anbefalinger, som Institut for Menneskerettigheder er kommet med i forbindelse med lovforslaget, ministeren planlægger at følge, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om, hvornår der kan blive tale om at meddele indrejseforbud til et konfliktområde, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om, freelance journalister og deres mulighed for at kunne rapportere fra områder, der er omfattet af et indrejseforbud, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om, hvad der er af skærpende omstændigheder, der gør at straffen for at have brudt et indrejseforbud skal udmåles i år, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om, hvad der menes med en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om forskellen på det engelske forslag til sessionslogning og den tidligere danske ordning, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om, at oversende de danske bidrag til EU-domstolens sager C-203/15 og C 698/15 vedrørende logning, til justitsministeren
- Endeligt svar på spørgsmål om, at redegøre for lovligheden af fitness centre i kæden Orange Fitness, som kun er for kvinder, samt om der er tale om forskelsbehandling, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
SENESTE RAPPORTER, EVALUERINGER MM
Herunder findes de nyeste evalueringer, rapporter, analyser mm fra relevante institutioner/organisationer, offentlige myndigheder, domstolene mm.
- Folketingets Ombudsmand beretter, at Justitsministeriet lover hurtigere svar i aktindsigtssager maj 2016
- Folketingets Ombudsmand spørger i en kronik ‘Hvordan sikrer vi offentligt ansattes ytringsfrihed?’ maj 2016
- Justitsministeriet har den 19. maj 2016 sendt Retsplejerådets betænkning nr. 1558/2016 om reform af den civile retspleje IX (Sagkyndig bevisførelse mv.) i høring med høringsfrist den 1. juli 2016. Betænkningen kan findes her.
- Beskæftigelsesministeriet skriver, at sager om førtidspension forenkles og fjerner unødigt bureaukrati
- Tilsynet med efterretningstjenesterne har d. 17. maj 2016 afgivet årsredegørelse til justitsministeren om sin virksomhed vedrørende PET for 2015. Endvidere har tilsynet i overensstemmelse med FE-loven og CFCS-lovenden 17. maj 2016 afgivet årsredegørelser til forsvarsministeren om sin virksomhed vedrørende FE for 2015 og om sin virksomhed vedrørende CFCS for 2014 og 2015. Det fremgår ikke, at disse redegørelser endnu er offentliggjorte.
- Politiet indskriver i en pressemeddelelse om indførelsen af nummerplade-læsere
- Institut for menneskerettigheder skriver om at Indrejseforbud rummer flere menneskeretlige dilemmaer 20. maj 2016 og rejser DEBAT: Diskrimination i nattelivet bør koste bevillingen d. 19. maj 2016
- Jura § Info skriver, ’Retsplejerådet – Der skal tilføjes flere eksperter i retssager’ 20. maj 2016
INTERNATIONALE NYHEDER
Herunder findes nyheder fra bl.a. EU-domstolen, FN-komiteer, EU mm.
- EU kommissionen har offentliggjort ‘2015 Report on the Application of the EU Charter of Fundamental Rights’ 19 maj 2016
ØVRIGE NYHEDER
Herunder finder du eksempelvis nye domsafgørelser, FN-processer mm.
- Menneskerettighedsdomstolen træffer afgørelse d. 24.05.2016 i sagen Biao v. Denmark (application no. 38590/10). Sagen omhandler diskrimination i forbindelse med familisammenføring. Pressemeddelse kan læses her