Præsidenten v. Kongressen om GITMO?

Der er langt op til et interessant forfatningsretligt omgør i USA, hvis præsident Obama gør alvor af sine overvejelser om at forsøge at lukke Guantanamo til trods for modstand i Kongressen. Se også undertegnedes analyse i dagens udgave af Information.

Som det vil være velkendt for de fleste, så har Obama i et stykke tid kæmpet en hård kamp for at indfri sit løfte om at lukke fangelejren på Guantanamo (GITMO). Og da hans anden og sidste periode løber ud næste år er det ved at være sidste udkald. Det er ikke alle af de resterende 122 fanger, som amerikanerne kan eller vil løslade, og Obama vil derfor gerne overføre et antal fanger til fængsler i USA. Kongressen modarbejder ham imidlertid. Forfatningen foreskriver, at Kongressen bevilger penge til præsidentens krige, og Kongressen har i flere år indføjet i dele af de årlige forsvarsbevillinger, at Obama ikke må bruge penge på at overføre fanger fra Guantanamo til amerikanske fængsler.

I oktober forsøgte Obama at øge presset på Kongressen ved at nedlægge veto mod udkastet til loven om forsvarsbevilling for 2016, der – som vanligt – begrænsede hans mulighed for at lukke fangelejren, men det slog fejl, da Senatet i tirsdag vedtog loven med et så stort flertal (91-3), at præsidenten ikke længere kan forhindre loven i at træde i kraft.

Hvis Obama vil holde sit løfte er der derfor reelt nu kun en mulighed tilbage: Han må tage et forfatningsmæssigt opgør med den amerikanske lovgiver. Han må gøre gældende, at hans forfatningsbaserede kompetence til at føre USA’s krige betyder, at han selv kan bestemme, om han må overføre fangerne til USA. Han må med andre argumentere for, at Kongressens forfatningsbaserede kompetence til at bevilge penge ikke begrænser hans muligheder for at overføre fangerne til USA.

Hvis det er sådan, det ender, så vil det være paradoksalt, fordi Obama kritiserede sin forgænger, George W. Bush, for netop dennes udvidede fortolkning af præsidentembedets forfatningsmæssige beføjelser. Bush mente, at han som øverstbefalende for de amerikanske styrker kun i begrænset omfang var bundet af Kongressens lovgivning i forhold til den måde, han førte krigen mod terror på. I modsætning til sin forgænger har Obama gjort en stor dyd ud af at inddrage Kongressen i den måde, som USA bekæmper terrorisme på, og det vil derfor også forekomme en smule paradoksalt, hvis det nu pludselig er hans jurister, der skal til at stå nede i de amerikanske retssale og påstå, at præsidenten ikke altid er bundet af al den lovgivning, der udgår fra Kongressen.