Hvert år offentliggør Den Internationale Straffedomstols (ICC) anklager en rapport om ”Indledende Undersøgelser” (Preliminary Examination Activities). Titlen er måske ikke meget ophidsende, men allerede af indholdsfortegnelsen i årets rapport fremgår, at det måske er værd at bladre videre. Den 61 sider lange rapport omhandler nemlig Irak/UK, Palæstina, Ukraine, Afghanistan, Colombia, Guinea, Nigeria, Georgien og Honduras.
Er det samme domstol, der af afrikanske lande jævnligt anklages for udelukkende at fokusere på Afrika? Ja. Og det er stadig sådan, at alle ni verserende ”situationer” (som sagskomplekser hedder på ICC sprog) er i 6 afrikanske lande, og består af 20 sager med i alt 36 personer. Men rapporten siger noget interessant om, hvad der – måske – er i pipe-line hos ICC.
Rapporten om indledende undersøgelser behandler altså ikke verserende straffesager, men derimod et tidligere stadie: alle de tilfælde, hvor anklageren har fundet grundlag for at påbegynde en vurdering af, om der er basis for en ICC-proces mod personer for at have begået en af de tre forbrydelser i statutten: Folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Incitamentet til en at påbegynde en sådan vurdering kan være en henvisninger fra Sikkerhedsrådet eller statsparter til ICC, skrivelser fra private borgere til ICC om påståede overgreb eller ICC anklagerens egen indsamling af beviser.
Vurderingen falder i en række faser, hvor det undersøges, om de grundlæggende betingelser er opfyldt, herunder bl.a. om handlingerne falder under domstolens tidsmæssige og geografiske jurisdiktion. Om omfanget, karakteren og virkningen af forbrydelserne er af en så kvalificeret grovhed, at det kommer over ICCs tærskel. Og om der har været retssager ved nationale domstole om samme forbrydelser, hvilket udelukker en ICC sag (komplementaritet).
Først herefter kan ICC anklageren gå til ICCs dommere (forundersøgelseskammeret) og forsøge at få dem til at autorisere en egentlig efterforskning. Det sker, hvis der er ”rimelig grund til at antage” at en forbrydelse under ICCs jurisdiktion er blevet begået.
Den ganske opsigtsvækkende liste over ”indledende undersøgelser” i 2015-rapporten er altså på ingen måde udtryk for, at der starter retssager i morgen om disse situationer. Men arbejdet er værd at holde øje med, når det holdes i erindring, at ICCs jurisdiktion udstrækker sig til handlinger begået på en ICC stats territorium eller af ICC statsparters egne borgere.
