Julian Assange er ikke ‘frihedsberøvet’

Undertegnede har en klumme i dagens Information om den ‘afgørelse’, som FN’s Arbejdsgruppe for Vilkårlig Frihedsberøvelse (UN Working Group on Arbitrary Detention) offentliggjorde forleden. Afgørelsen vedrørte en klage, som Julian Assange havde indbragt for Arbejdsgruppen i relation to den temmelig specielle situation, han befinder sig på Ecuadors ambassade i London. Klummen er tilgængelig her og afgørelsen fra Arbejdsgruppen her.

Assange siden sommeren 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London, hvor han har søgt tilflugt for at undgå at blive udleveret til Sverige på baggrund af en anmeldelse om seksuelle overgreb mod to svenske kvinder. Inden Assange søgte tilflugt på ambassaden havde han været i husarrest i 550 dage mens de britiske myndigheder behandlede en svensk udleveringsanmodning.

 

Der er flere ting i Arbejdsgruppens afgørelse, som jeg mener er ret diskutable, men jeg mener bl.a., at det er meget tvivlsomt, om det giver mening at konkludere – som Arbejdsgruppen gør – at Assanges ophold på ambassaden kan karakteriseres som en ‘frihedsberøvelse’.

Som jeg læser den del af afgørelsen, så er det afgørende i sagen, at Arbejdsgruppen ikke mener, at Assange reelt har noget alternativ til at opholde sig på ambassaden, og at hans frihed af den grund kan siges at være berøves. En frivillig indespærring kan herved antage karakter af en ‘frihedsberøvelse’, hvis det ikke kan kræves af den ‘indespærrede’, at han eller hun opgiver sin indespærring.

Det afgørende bliver altså, om det er rimeligt at kræve af Assange, at han forlader ambassaden og tager til Sverige og jeg har altså svært ved at se, hvorfor man ikke kan kræve det af ham. Det er meget muligt, at USA på et tidspunkt vil have ham udleveret, men indtil videre foreligger der ingen udleveringsanmodning fra amerikanerne. Herudover så er det altså Sverige, vi taler om, og Sverige er ikke kendt for at se stort på retsstatsprincipper eller at løbe fra sine internationale forpligtelser. Som svenskerne selv bemærker, så er de bundet af deres internationale forpligtelser i forhold til Assange og en eventuel amerikansk udleveringsanmodning vil kunne prøves helt til den svenske højesteret. Jeg mener også, at det er ret langt ude at antage, at den svenske højesteret skulle ligge under for et eventuelt pres fra USA.

Anders Henriksen

National Security Law Anders Henriksen er lektor i folkeret på Juridisk Fakultet, KU, og leder af Centre for International Law and Justice. Anders har tidligere bl.a. været ansat som forsker i Dansk Institut for Militære Studer og er forfatter og medforfatter på en lang række rapporter og analyser for, bl.a. Dansk Institut for Internationale Studier og Center for Militær Studier. Anders’ primære forskningsområde er folkeret med særligt fokus på staters internationale magtanvendelse, væbnede konflikter og terrorbekæm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *