Også i 2016 vil overvejelserne fortsætte om den mest effektive måde at bekæmpe ISIL i Syrien og Irak. Et af spørgsmålene, der må ventes at tiltrække sig stigende opmærksomhed, er, hvordan koalitionen håndterer de betydelige ressourcer ISIL råder over i kraft af deres kontrol med olie- og gasinfrastruktur i særligt det østlige Syrien. Det er en kompleks problemstilling, der rejser såvel juridiske, politiske og økonomiske spørgsmål.
Dagene mellem jul og nytår bød på offentliggørelse af to meget forskelligartede webhistorier, der på hver sin måde belyser udviklingen og udfordringerne i den sammenhæng.
Den første er det britiske forsvarsministeriums opdatering af oversigten over RAFs luftangreb i Syrien og Irak frem til 28. december 2015. Langt den overvejende del af angrebene retter sig ifølge oversigten mod ISIL troppekoncentrationer, køretøjer, maskingevær- og morterpositioner, herunder som luftstøtte til irakiske og kurdiske styrker på landjorden. Men der opregnes også angreb mod ISIL-kontrolleret energi-infrastruktur som eksempelvis oliefeltet ved Omar, 60 kilometer inde i Syrien; et oliefelt der er et af de største og vigtigste for ISILs økonomi og udgør over 10 % af terrororganisationens potentielle indkomst fra olie. Det fremhæves, at nøje udvalgte elementer af denne infrastruktur blev ramt for at sikre maksimal effekt på ISILs finansiering af terroraktivitet.
Det andet indlæg, også fra den 28. december 2015, er en blogpost på Lawfareblog.com af den syriske demokrati-aktivist Ammar Abdulhamid med titlen ”The Islamic State: Why It Is Staying, Why It Is Expanding, and Why No One Is Really Fighting It”. Abdulhamids tese er kort sagt, at koalitionens angreb på ISIL-kontrolleret energi-infrastruktur har været meget begrænsede. Og at denne tilbageholdenhed ikke i første række skyldes humanitære hensyn eller risikoen for at ramme civile mål. I stedet skulle det være en bekymring for, at ISIL har evnen, hvis de virkelig presses af koalitionens angreb, til selv at destruere så store dele af Syriens og Iraks samlede energiinfrastruktur, herunder store dæmninger, at det vil være katastrofalt for regionens økonomi. Som det siges om Syrien: ”Islamic State has a kind of doomsday threat that has all of the intervening powers over a barrel… Should push come to shove, it has the ability to obliterate these vital assets within days, if not hours, plunging the whole country into darkness, destroying critical agricultural lands, and interrupting water supplies and services, effectively setting the clock back on development in the country by a century.”
Hvorvidt Abdulhamids tese har noget på sig, er vanskeligt at vurdere, blandt andet fordi der jo rent faktisk i stigende grad gennemføres sådanne operationer. Ikke kun ovennævnte britiske angreb, men tidligere har der også været amerikanske, arabiske, franske såvel som russiske luftoperationer mod ISIL-kontrolleret energiinfrastruktur. Abdulhamids indlæg har dog i hvert fald den relevans, at det minder om den vanskelige genopbygningsopgave, der må forventes at skulle løses, uanset hvordan og hvornår ISIL i sidste ende nedkæmpes.
Det skal afslutningsvis nævnes, at ingen af de to her refererede webhistorier i nogen detaljer behandler de retlige aspekter af sådanne operationer mod ISILs energiinfrastruktur, og det er heller ikke temaet for nærværende blog. Som baggrundsinformation om dette spørgsmål kan der henvises til en artikel fra 2014 af Kenneth Watkin, US Naval War College, ”Targeting ”Islamic State” Oil Facilities”, der indeholder en fortsat nyttig beskrivelse af de centrale IHL-problemstillinger relateret ikke kun til angreb på infrastrukturen/anlæg, men også andre komponenter af det komplekse netværk, der bringer ISIL-olie på markedet. Watskins skitserer velkendte temaer fra den humanitære folkeret som proportionalitet, direkte deltagelse i kamphandlingerne, og betingelserne for angreb på ”war sustaining facilities”. Den direkte sammenhæng mellem ISILs militære operationer og den energiinfrastruktur, ISIL råder over, står dog formentlig endnu klarere i dag, end tilfældet var i 2014.
Det var en analyse til at blive klog af. Tak.