I går og i dag er Danmark til ”menneskerettighedseksamen” ved FN’s tortur-komité. I den forbindelse har Justitia i samarbejde med DIGNITY (Dansk Institut mod Tortur) udarbejdet en ny analyse, som behandler spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør inkorporere FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (CAT) i dansk ret.
FN’s konvention mod tortur blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1984 og trådte i kraft den 26. juni 1987, efter de første 20 stater – herunder Danmark – havde ratificeret konventionen. I dag har 158 lande tiltrådt konventionen. FN’s komité mod tortur skal påse, at medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser i henhold til konventionen, ligesom landene skal afgive såkaldte periodiske rapporter, hvor de gør rede for udviklingen og svarer på eventuel kritik fremført af komitéen. Danmark har traditionelt været tilbageholdende med at inkorporere menneskerettighedskonventioner i dansk ret, bl.a. fordi en række af FN’s Menneskerettighedskonventioner indeholder uklare og upræcise programerklæringer, der kan medføre risiko for at forskubbe magtbalancen mellem Folketing og domstole. Derfor er det i dag kun Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som er inkorporeret i dansk ret, mens de øvrige ratificerede konventioner alene udgør en retskilde i dansk ret. Jeg har i en tidligere rapport, som kan læses her, gjort rede for de risici, der er forbundet med en eventuel inkorporering af de øvrige f FN’s menneskerettighedskonventioner.
Modsat flere af de øvrige konventioner indeholder Torturkonventionen relativt klare og præcise bestemmelser, der er egnede til brug for domstolene, samt en entydig definition af tortur. Samtidig indeholder den adskillige processuelle rettigheder og positive forpligtelser, der understøtter og gør forbuddet mod tortur mere effektivt, og som samtidig ikke findes i øvrige konventioner. Netop det gør torturkonventionen særdeles egnet til inkorporering.
Både FN’s og Europarådets tortur-komitéer har da også flere gange over for Danmark påpeget behovet for at inkorporere torturkonventionen og indføre et egentligt forbud mod tortur i dansk ret. Ligesom de også ved de foregående eksamener har rejst kritik i forhold til bl.a. Danmarks brug af længerevarende isolationsfængsling, politiets muligheder for at foretage administrative frihedsberøvelser og brugen af tvang og f.eks. bæltefikseringer i psykiatrien. Samtidig har to ekspertudvalg herhjemme i hhv. 2001 og 2014 (betænkning nr. 1407/2001 og nr. 1546/2014) vedvarende anbefalet, at Danmark inkorporerer torturkonventionen.
Som vi påpeger i analysen, vil torturkonventionen på en række områder kunne forbedre borgernes retsstilling og retsbeskyttelse. Eksempelvis vil den privates retsstilling blive styrket ved, at konventionen kan påberåbes for og anvendes direkte af danske domstole og andre retsanvendende myndigheder. Det vil f.eks. både have en forebyggende effekt samtidig med, at det vil skabe klarhed og styrke borgerne i sager om bl.a. frihedsberøvelse, politiets brug af magt, tvangsfikseringer mm. Samtidig vil det styrke CTI initiativet, hvor Danmark sammen med Ghana, Marokko, Chile og Indonesien har fastsat en målsætning om universel ratificering og bedre implementering af CAT inden 2014. Danmarks manglende inkorporering af CAT vil omvendt stille spørgsmålstegn ved Danmarks egen vilje til at gå forrest.
Positivt er det derfor også, at Udenrigsminister Kristian Jensen i Politiken udtalte forståelse for Justitia og Dignity’s ønske, samt at det fra sessionen i går ved komitéen forlyder, at formanden for den danske delegation Ambassadør Carsten Staur i sit indlæg fremhævede Justitia og DIGNITYs fælles anbefaling om inkorporering. Det signalerer en opblødning i forhold til tidligere danske udtalelser vedr. torturkonventionen for komitéen.
