Hvad for en pressefrihed?

Pressefriheden er på retur. Det er konklusionen i årsrapporten Freedom of the Press 2015, som netop er udgivet af den amerikanske tænketank Freedom House.

Rapporten bygger på undersøgelser af hvor fri pressen er i 199 lande. I denne undersøgelse indgår dels lovgivning der begrænser pressens frihed, dels økonomiske sanktioner mod pressen. Men også andre faktorer spiller en væsentlig rolle, f.eks. vold og drab på journalister i bl.a. Syrien og Syrien.

Ud fra et pointsystem inddeler rapporten verden i tre kategorier; ”frie lande”, ”delvist frie lande” og ”ikke-frie lande”. Og her er der sket en stigning af lande der er gået fra frie til delvist frie og af lande der er gået fra delvist frie til ikke-frie.

I alt er pressefriheden forværret betydeligt i 18 lande – det er det højeste antal i 7 år. Af de lande indgår bl.a. Island, Grækenland og Italien. Over for dette står et minimalt antal lande, som har oplevet en betydelig fremgang i frihed for pressen. Således har blot 8 lande oplevet at pressen har fået mere frihed, hvilket er den laveste stigning siden 2009.

Dette har medført, at kun 14 % af verdens befolkning lever i lande, hvor pressen er ”fri”. Udviklingen viser, at ikke kun krigs- og konfliktzoner er berørte at den negative udvikling. Også lande med politisk ustabilitet oplever en svækket pressefrihed. Rapporten fastslår, at især to faktorer er af særlig betydning for den faldende grad af pressefrihed. For det første er der sket en stigning i antallet af love, som opsætter restriktioner for journalisternes arbejde – ofte begrundet i sikkerhedshensyn. For det andet er det blevet fysisk vanskeligere for journalister at reportere fra krigs- og konfliktzoner.

pressefrihed

 

 

 

 

I Danmark kan man pege på en række tiltag givetvis er med til at trække tingene i den forkerte retning (om end Danmark ligger på en respektabel 6. plads), herunder Offentlighedsloven, en tilsyneladende stigning i antallet af straffesager vedrørende ”billigelse” af terrorisme og terrorangrebet mod Krudttønden.

Jacob Mchangama

Frihedsrettigheder- og retssikkerhed Jacob Mchangama er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia og tidligere advokat i Plesner. Ud over sin cand.jur har Jacob en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og har tidligere været ekstern underviser i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet. Jacob beskæftiger sig primært med områder inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Herudover er Jacob initiativtager og redaktør af bloggen RuleOfLaw.dk, samt blogger på berlingske.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *