Historisk afstemning om afskaffelse af atomvåben – Danmark stemmer i mod

Gæsteblog af Rikke Ishøy, chefkonsulent, Dansk Røde Kors

Den 27. oktober 2016 vedtog FNs Generalforsamlings Første Komite resolution L.41 om afholdelse af forhandlinger i 2017 om et juridisk bindende instrument, der skal forbyde atomvåben og føre til deres fuldstændige afskaffelse. Denne historiske resolution blev vedtaget med et overvældende flertal: 123 stater stemte for, 38 imod og 16 afstod fra at stemme. Danmark stemte i mod. Dermed stemte vi overvejende i blok med vores NATO allierede, idet 27 ud af 28 NATO-lande stemte imod. Holland var det eneste NATO-land, der afholdt sig fra at stemme. Rusland stemte imod, Kina, Indien og Pakistan, der også har atomvåben, afholdt sig fra at stemme.

Med resolutionen lægger FNs Første Komite, hvor nedrustningsspørgsmål behandles, op til, at FN skal afholde to konferencer for staterne i New York fra den 27. til den 31. marts 2017 og igen fra den 15. juni til den 7. juli 2017. Internationale organisationer og civilsamfundsrepræsentanter er inviteret til at bidrage. Den endelige afgørelse træffes af selve Generalforsamlingen sidst i november eller først i december, så staterne har stadig mulighed for at ændre mening, selvom der dog erfaringsmæssigt som oftest er ganske få, der gør det, når et emne først har været behandlet i en Komite.

Resolutionen anerkender, at et forbud ikke kan stå alene og anbefaler en række tiltag, der skal føre til større transparens og reducere risikoen for uheld, fejl, uautoriserede eller intentionelle nukleare sprængninger og øge kendskabet til og forståelsen af de humanitære konsekvenser, som ville være resultatet af en nuklear sprængning.

Resolutionen kom ikke helt ud af det blå. Den 19. august 2016 afsluttede FNs Open Ended Working Group on Taking Forward Multilateral Nuclear Disarmament Negotiations sin møderække og lagde i sin afsluttende rapport op til, at FNs Generalforsamling skulle indkalde til en konference i 2017. Rapporten blev ikke, som det er vanen, vedtaget ved konsensus men ved afstemning og også her med stort flertal. Danmark var, så vidt vides, ikke med til mødet.

Det kan formentlig komme bag på en del danskere, at Danmark stemmer i mod en resolution, der skal afskaffe atomvåben, særligt hvis man husker eller kender til det såkaldte atomvalg i 1988, der populært sagt handlede om atombevæbning på de amerikanske krigsskibe, der måtte finde på at anløbe danske havne. Siden begyndelsen af 2016, hvor blandt andet stillingen som nedrustningsambassadør blev afskaffet, har det danske udenrigsministerium imidlertid ikke haft nogen, der beskæftigede sig med nedrustning. I en forklaringsnote fra Danmark og 23 andre stater, der også stemte i mod resolutionen fremgår det blandt andet, at underskriverne deler en vision om at opnå et ’globalt zero’, men at ’it is with regret that we note the significant differences that have emerged on how best to take forward multilateral nuclear disarmament negotiations. We are concerned that to start a process towards a nuclear weapon prohibition treaty now, without the support of nuclear weapon states and a large number of other countries with specific security interests, would be premature’.

Røde Kors Bevægelsen har siden Anden Verdenskrig arbejdet for en afskaffelse af atomvåben og i sin tale til den Første Komite slog  vicepræsidenten for den Internationale Røde Kors Komite Christine Beerli  fast, at der ikke findes en adækvat humanitær responskapacitet, der ville kunne hjælpe ofrene for atomvåben. Røde Kors sygehusene i Hiroshima og Nagasaki behandler stadig skaderne hos omkring 10.000 ofre og efterkommere til ofre med nedarvede skader efter de to atombomber, som blev kastet ned over byerne i 1945. Røde Kors Bevægelsen opfordrede allerede i 2011 staterne til at ‘pursue in good faith and conclude with urgency and determination negotiations to prohibit the use of and completely eliminate nuclear weapons through a legally binding international agreement, based on existing commitments and international obligations’. Den Internationale Røde Kors Komites e-briefing indeholder panoramabilleder fra byerne, historier fra overlevende og faktuel information om de humanitære konsekvenser af en anvendelse af atomvåben.

Selvom risikoen for en atomkrig nu om dage forekommer fjern for de fleste mennesker har flere eksperter peget på en stigende risiko for, at atomvåben igen anvendes. Den tidligere amerikanske forsvarsminister William Perry, som nu aktivt arbejder for en afskaffelse af atomvåben, har udtalt , at vor tids største sikkerhedsrisiko er faren for, at et atomvåben detoneres i en af vores byer. Intet våben er endnu blevet afskaffet uden en traktat, der forbyder dem. Resolutionen peger derudover på en række vigtige tiltag, der skal forhindre spredning og uheld og lægger sig dermed i selen for at samle de forskellige nedrustningsspor, som NATO og forbudsfortalere har advokeret for. FN-processen er dermed et vigtigt skridt på vejen mod en afskaffelse af atomvåben og en reduktion, af den risiko de udgør. Danmark har en fin og lang tradition for at engagere sig aktivt og positivt i nedrustningsspørgsmål, og det er håbet, at det igen vil være tilfældet, når forhandlingerne om et forbud efter al sandsynlighed begynder næste år.