Farvel Fez Fez

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg afgjorde i dag den sag, som den statsløse palæstinenser Mahmoud Kalil Salem – også kaldet ”Fez Fez” – havde anlagt mod Danmark efter Højesteret tilbage i 2011 udviste ham til Libanon for omfattende kriminalitet. Strasbourgs afgørelse i Salem mod Danmark var imødeset med spænding efter den megen debat, der fulgte i kølvandet på sagen om Gimi Levakovic, som Højesteret i maj 2016 – til stor forargelse for mange politikere – ikke fandt kunne udvises af Danmark til Kroatien uden at vores internationale forpligtelser blev brudt.

Fez Fez havde indbragt Danmark for Domstolen, fordi hans udvisning efter hans opfattelse krænkede hans ret til privat- og familieliv i art. 8 i EMRRK. Han begrundede primært sin klage med, at han har otte børn med sin danske hustru (hvoraf i hvert fald fem fortsat er under 18 år), og at børnenes forhold ville blive forværret betragteligt, hvis de skal følge med ham til Libanon.

Fez Fez indrejste til Danmark i 1993, da han var 23 år gammel, og efter han var blevet nægtet asyl i 1993 var han blevet gift med en dansk statsborger af libanesisk oprindelse. Ægteskabet gjorde, at han fik opholdstilladelse. I 2000 blev han meddelt asyl.

Jeg fornærmer næppe mange andre end Fez Fez selv ved at påpege, at han ikke just var en integrationsmæssig succeshistorie, og at hans positive bidrag til det danske samfund må siges at høre til i småtingsafdelingen. Ifølge dommen fra Strasbourg havde han i hvert fald aldrig haft (lovlig) beskæftigelse i Danmark, og han modtog tilsyneladende bistand indtil 2004, hvor han blev bevilliget førtidspension. Årsagen var tilsyneladende, at han skulle lide af såkaldt Post Traumatisk Stress Disorder – PTSD. Hans hustru – hvis 18 søskende alle bor i Danmark – er endvidere blev bevilliget førtidspension pga. rygproblemer, og det fremgår desuden af sagen, at der er flere af parrets børn, der har alvorlige adfærdsvanskeligheder i diverse skoler og institutioner.

Hertil kommer så selvfølgelig den kriminalitet, som Fez Fez blev dømt for at have begået. Og her må man bare konstatere, at hans PTSD i hvert fald ikke har været så alvorlig, at han har været nødt til at blive i sin seng hele tiden. For til trods for, at Fez Fez åbenbart har været ude af stand til at klare et almindeligt arbejde, så var han da rask nok til at lede en udpræget kriminel bande i Odense. Fez Fez’ synderegister inkluderer omfattende narkokriminalitet, trusler om vold, afpresning, tyveri, hæleri og ulovlig våbenbesiddelse. Ved den dom, der førte til hans udvisning, modtog Fez Fez en dom på seks års fængsel.

Fez Fez blev udsendt umiddelbart efter, at Flygtningenævnet i december 2014 havde konkluderet, at han ikke risikerede at blive udsat for dødsstraf eller mishandling ved en udsendelse til Libanon.

Udlændingelovens artikel 26, stk. 2, bestemmer, at en udlænding ”skal udvises … medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser”.

Artikel 8 i EMRK beskytter retten til privat- og familieliv, og Strasbourg har ved endog særdeles ”dynamisk fortolkning” siden slutningen af 1980’erne og de tidlige 1990’ere fundet, at en stats beslutning om at udvise en udlænding kan krænke artiklen. Det var ellers ikke den oprindelige intention med artikel 8.

Artikel 8 foreskriver grundlæggende, at en stat kun må gøre indgreb i en persons privat-og familieliv, hvis det sker med lovhjemmel, og hvis det er ”nødvendigt i et demokratisk samfund” for at forfølge et sagligt hensyn. En beslutning om at udvise en kriminel udlænding kan komme i karambolage med artikel 8, fordi det altså ifølge Strasbourg kan være at anse som et ”indgreb” i udlændingens privat- og/ eller familieliv.

Kravet om ”nødvendighed” er i realiteten en proportionalitetsafvejning, der pålægger en stat at foretage en konkret afvejning af – på den ene side – hensynet til en persons privat og familieliv og – på den anden – det hensyn, som et konkret indgreb i denne rettighed søger at varetage. Jo mere intensive indgreb i retten til privat- og familieliv, jo mere tungtvejende skal hensynet til det hensyn, som indgrebet varetager være.

Strasbourg har i sin praksis opregnet de kriterier, som de nationale myndigheder skal lægge vægt på i deres vurdering af, om en beslutning om at udvise en kriminel udlænding er forenelig med artikel 8 (Se bl.a. Boultif mod Schweiz, Appl. No. 54273/00, 2. august 2001, præmis 48; Uner mod Holland, Appl. No. 46410/99, 18. oktober 2006, præmis 57-58; og Maslov mod Østrig, Appl. No. 1638/03, 23. juni 2008, præmis 75).

Domstolen afviste Fez Fez’ klage over Danmark med den begrundelse, at Højesteret ved sin afgørelse i 2011 nøje havde inddraget – og lagt vægt på – de kriterier, som Strasbourg har opstillet. Herudover noterede Domstolen sig den alvorlige karakter af Fez Fez’ kriminalitet, det traditionelle folkeretlige udgangspunkt om, at det er en stat selv, der regulerer udlændinges ophold på territoriet og at indgrebet i Fez Fez’ ret til familieliv var proportionalt med det ønske, som udvisningen skulle tilgodese (se Salem mod Danmark præmis 82).

Fez Fez’ sag adskiller sig på en række punkter fra den meget omtalte Levakovic-sag, og de er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. For det første var det som nævnt Strasbourg – og ikke Højesteret – der afsagde dagens afgørelse. Hertil kommer, at Levakovic i modsætning til Fez Fez også var beskyttet af EU-rettens regler om udsendelse af unionsborgere. Det springer også i øjnene, at Fez Fez var voksen, da han indrejste i Danmark mens Levakovic ankom til Danmark som barn; at Levakovic havde eneforældremyndigheden over mindreårige børn, og at Fez Fez ved en række lejligheder havde opholdt sig i både Libanon og Syrien. Levakovic har (så vidt vides) aldrig været i Kroation.

Strasborgs afgørelse i Fez Fez’ sag kan vise sig at være interessant, fordi den muligvis indikerer, at Domstolen i visse sager kan være begyndt at indtage en mere tilbagetrukken rolle i vurderingen af, om udvisning af en kriminel udlænding krænker artikel 8. Domstolen har historisk anerkendt staterne en relativ lille skønsmargin i forhold til vurderingen af, om en beslutning om at udvise en kriminel udlænding er forenelig med artikel 8 (se hertil bl.a Maslov mod Østrig præmis 76 og Boultif mod Schweiz præmis 47). Det kan muligvis være under forandring nu.

Lad mig afslutningsvis gøre en smule reklame. Denne blogger er nemlig pt. i gang med at lægge sidste hånd på en analyse om bl.a. Menneskerettighedsdomstolens praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Analysen – der efter planen udgives hos Justitia inden jul – er tænkt som et indspil i den aktuelle debat om den danske regerings formandskab for Europarådet fra november 2017 – maj 2018.