Af: Jakob Dideriksen, ekstern lektor i faget International Law ved Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Sanktioner indføres, herunder forbud mod at flyve med droner
Vi lever i interessante tider. Samtidig med krigen i Ukraine har Danmark og nærområdet været genstand for en række bemærkelsesværdige hændelser: Sprængninger på Nord Stream-gasledninger (se bl.a. her, her og her), nedbrud af GPS-signal, hacker-angreb på DSB og så en række droneflyvninger over eller omkring boreplatforme og anden infrastruktur (se bl.a. her, her, her og her).
Som mange andre lande har Norge indført en række sanktioner rettet mod Rusland og russere. Lovgivningen bag de norske sanktioner er benævnt »sanksjonsloven«, og med hjemmel i den er der bl.a. vedtaget et forbud mod at flyve med visse droner over norsk territorium (§ 19 i »sanksjonsforskriften«). Bestemmelsen indledes på følgende vis:
§ 19. Forbud mot å lande på, ta av fra eller fly over Norges territorium
Det er forbudt for alle luftfartøyer som drives av russiske luftfartsselskaper, herunder som markedsansvarlig transportør i avtaler om felles rutenummer eller reservasjon av kapasitet, eller for russiskregistrerte luftfartøyer, eller for ikke-russiskregistrerte luftfartøyer som eies, leies eller på annen måte kontrolleres av russiske fysiske eller juridiske personer å lande på, ta av fra eller fly over Norges territorium. Luftfartøyet kan om nødvendig hindres i å forlate landingsplassen.
Tvivl om fortolkningen af central bestemmelse
I en nylig sag blev der rejst spørgsmålstegn ved netop denne § 19. Baggrunden er, at en mand var blevet sigtet for at have fløjet med droner over norsk territorium. Manden var blevet varetægtsfængslet af Vestre Finnmark tingrett den18. oktober 2022.
Mandens forsvarer indbragte varetægtsfængslingen for Hålogaland lagmannsrett, der den 27. oktober 2022 afsagde kendelse om løsladelse. Retten begrundede afgørelsen med, at en afgørende del af forskriften efter sin ordlyd ikke fandt anvendelse, idet udtrykket ”ikke-russiskregistrerede luftfartøjer” forudsatte, at der var tale om luftfartøjer, der var registreret andre steder end i Rusland. Da dronerne i den aktuelle sag slet ikke var registrerede, kunne bestemmelsen ikke benyttes, og manden skulle derfor løslades.
Anklagemyndigheden indbragte spørgsmålet for den norske højesteret, der afsagde kendelse den 28 oktober 2022 (Høyesteretts ankeutvalgs kjennelse HR-2022-2089-U).
Den sigtedes advokat anførte bl.a., at afgørelsen om løsladelse var korrekt og burde fastholdes, idet resultatet måtte følge af en naturlig sproglig forståelse af forskriftens ordlyd, og da det modsatte resultat ville være i strid med det strafferetlige klarhedskrav (afgørelsen pkt. 8).
Den norske højesteret rydder tvivlen af vejen
Høyesterett udtalte generelt (pkt. 11), at for at en handling kan anses for strafbar, skal der være hjemmel i lov. Denne skal «være så klar at det i de fleste tilfeller ikke vil være tvil om en handling rammes av regelen», jf. HR-2020-955-A afsnit 22.
Klarhedskravet er imidlertid ikke til hinder for, at en straffebestemmelse tolkes i overensstemmelse med almindelig juridisk metode. Dette indebar for det første, at det var korrekt at underliggende instanser havde anset droner som værende omfattet af lovgivningens begreb om luftfartøjer. Det forhold, at andre bestemmelser kan have en snævrere definition, betyder ikke, at droner ikke kunne anses for omfattet af sanktionslovgivningens bestemmelser om luftfartøjer (pkt. 15).
I forhold til spørgsmålet om ”ikke-russiskregistrerede luftfartøjer” måtte retten opfatte denne formulering som et alternativ til bestemmelsens forudgående afsnit om russiskregistrerede luftfartøjer. Dette betød, at det ikke er afgørende, om en drone er registreret i Rusland, en anden stat, eller – som i denne sag – slet ikke registreret (afgørelsens pkt. 19). Retten udtalte, at denne fortolkning ikke strider mod ovennævnte klarhedskrav (pkt. 20).
Afslutning
Den sigtede kunne således fortsat varetægtsfængsles for at have fløjet med droner over norsk territorium, uagtet registreringsforhold. Det står altså nu klart, at det modsatte af ”russiskregistreret” både kan være et luftfartøj ”registreret i en anden stat end Rusland” eller ”slet ikke registreret”.
Klarhedskravet ses derimod ikke at være udfordret i den EU-bestemmelse, der omhandler forbud mod at give adgang til havne for russiske fartøjer, idet denne bestemmelse omfatter »ethvert fartøj, der er registreret under russisk flag« (artikel 3ea, stk. 1). Her må den klare undtagelse altså være såvel skibe mv., der er registreret i en anden stat end Rusland eller slet ikke registrerede. Også på dette område kan der således være forskel fra domæne til domæne. Man fristes til at sige, at her består der endda en klar forskel mellem luftfartøjer og skibe.
