Amnesty International udgav idag rapporten ’”Civilian Objects Were Undamaged” Russia’s Statements on its Attacks in Syria Unmasked’ omkring Ruslands luftkampagne i Syrien. I rapporten anklager Amnesty i ret klare vendinger Rusland for at gå efter civile mål under deres luftoperationer. Hvor man før har talt om, at Rusland måske ikke har taget tilstrækkelig hensyn til civile når man har udført bombninger, skriver Amnesty i denne rapport ret klart, at civile tab kan have været hensigten med visse angreb. Rapporten konkluderer således:
“In some attacks, the Russian armed forces appear to have directly attacked civilians or civilian objects by striking residential areas with no evident military objective and even medical facilities, resulting in deaths and injuries to civilians. In others, they seem to have attacked military objectives and civilian objects without distinction, or caused disproportionate harm to civilians when striking military targets. Such attacks may constitute war crimes.” (min fremhævelse)
Amnesty noterer sig også, at russerne anvendte våben på en måde der ikke har gjort det muligt at adskille civile fra militære mål. Amnesty skriver:
“There is also evidence that they unlawfully used unguided bombs in densely populated areas and inherently indiscriminate cluster munitions.”
Konklusionerne tyder altså på, at Rusland kan have begået en række krigsforbrydelser i forbindelse med deres operationer i Syrien.
Fokus og metode
Amnesty’s rapport redegør for 6 konkrete angreb som fandt sted omkring civile områder, inklusiv et hospital. Amnesty vurderer at ialt 122 civile mistede livet under disse angreb. Man noterer sig i den forbindelse, at Rusland slet ikke har anerkendt at have ramt civile i Syrien.
Et eksempel på et af de angreb som bliver undersøgt i rapporten er et angreb på en markedsplads i byen Ariha, nær Idlib. Her fortælles det, at 49 civile mistede livet efter 3 missiler ramte markedspladsen. Amnesty har dette tal fra en lokal gruppe kaldet Ariha Today. Herudover har Amnesty haft adgang til video klip og billeder taget efter angrebet.
Det er værd at bemærke, at Amnesty’s rapport er skrevet på baggrund af det de kalder ’remote’ research. Dette begreb dækker grundlæggende over, at Amnesty ikke selv har haft adgang til de berørte områder, og at man derfor har måtte læne sig op af andre kilder. Man har således baseret sine analyser på telefoninterview med vidner, samtaler med representanter for lokale menneskerettighedsorganisationer, våbeneksperter og lignende, ligesom man har gennemset film, billeder og øvrige materialer samlet fra en række offentlige myndigheder, FN-organer, mediekilder mv.
Hele rapporten kan downloades her:
