Medlemsstaterne til Den Internationale Straffedomstol (Statspartssamlingen) har vedtaget en resolution, som sikrer ikrafttrædelsen af aggressionsforbrydelsen. Ifølge resolutionen, som blev vedtaget den 14. december 2017 i New York, træder aggressionsforbrydelsen i kraft den 17. juli 2018. Efter den dato kan Den Internationale Straffedomstol pådømme aggression, dvs. planlægning, forberedelse, iværksættelse eller udførelse af magtanvendelse, som strider mod FN-pagten.
Statutten for Den Internationale Straffedomstol blev færdigforhandlet den 17. juli 1998 og trådte i kraft i 2002. Den etablerede den første permanente internationale straffedomstol. Domstolen har kompetence til at pådømme de alvorligste internationale forbrydelser, hvilket vil sige folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, og her 20 år senere, også aggressionsforbrydelsen. Størstedelen af verdens lande, nemlig 123, har tiltrådt Statutten, heriblandt Danmark. Det er dog langt fra alle lande, som har tiltrådt aggressionsforbrydelsen. Kun 35 lande har accepteret Domstolens jurisdiktion over denne internationale forbrydelse. Det gælder lande som Tyskland og Østrig, men ikke Danmark.
Uenighed om aggressionsforbrydelsen
Under forhandlingerne af Statutten var der uenighed om aggressionsforbrydelsen. Uenigheden resulterede i, at aggressionsforbrydelsen blev nævnt i statutten, men uden en definition. Samtidig blev det præciseret, at Domstolen ikke har kompetence over denne forbrydelse, før der er opnået enighed om en definition samt et ikrafttrædelsestidspunkt.
Enigheden om definitionen blev opnået allerede i 2010. Medlemsstaterne, heriblandt Danmark, samt andre interesserede stater, såsom USA, nåede under en såkaldt gennemgangskonference i Kampala til enighed om at pålægge et strafferetligt ansvar for aggression. Det var en historisk begivenhed. Ikke siden Nürnberg- og Tokyo-tribunalerne, etableret efter 2. Verdenskrig, har en international domstol haft strafferetlig kompetence til at pådømme aggression.
Danmark har endnu ikke ratificeret
Danmark har indtil videre valgt ikke at ratificere aggressionsforbrydelsen. I stedet har regeringen valgt at afvente resultatet af forhandlingerne i Statspartssamling. Ifølge et notat fra Udenrigsministeriet er Danmarks afventende holdning først og fremmest begrundet i den usikkerhed, der herskede om jurisdiktionsreglerne for aggressionsforbrydelsen. Det gjaldt særligt spørgsmålet om, hvorvidt statsborgere fra medlemsstater, der ikke har ratificeret aggressionsforbrydelsen, kunne falde under Domstolens jurisdiktion, hvis de angreb en stat, der havde ratificeret aggressionsforbrydelsen. Dette har længe være et omdiskuteret emne (se her og her). I sidste ende blev det besluttet, at Domstolen kun har jurisdiktion over de lande, som har ratificeret aggressionsforbrydelsen. Den usikkerhed, som indtil videre afholdt Danmark fra at ratificere, er derfor afklaret.
For yderligere information se Dapo Akandes blog her.
