Politiets og anklagemyndighedens årsrapport for 2015, der i dag er blevet offentliggjort, viser, at der har været et markant effektivitetsløft, når det drejer sig om at behandle konkrete straffesager.
Desværre viser rapporten også, at der fortsat er udfordringer med at behandle sager om økonomisk kriminalitet hurtigt og effektivt.
Det fremgår af rapporten, at Statsadvokaterne i forbindelse med deres tilsyn i 2015 har konstateret, at der i tre af landets tolv politikredse fortsat er udfordringer med fremdriften i de større sager vedrørende økonomisk kriminalitet, hvilket betyder, at resultatkravet samlet set ikke er opfyldt.
Som forsvarsadvokat i sager sager om økonomisk kriminalitet er det ikke overraskende læsning, at der fortsat er udfordringer med at behandle sager om økonomisk kriminalitet hurtigt og effektivt. Jeg oplever jævnligt, at sager om økonomisk kriminalitet er længe undervejs. Der kan gå år fra sigtelse til afklaring af tiltalespørgsmålet. Hvis der rejses tiltale, kan der gå yderligere år indtil endelig dom. Det er vigtigt at forstå, at det at være sigtet i en lang periode er en stor belastning – også selv om sagen ender med frifindelse. Den enkeltes liv er i mange tilfælde både på det personlige og arbejdsmæssige plan sat på ”stand by”.
Nu er det ikke kun fordi, at det er synd for sigtede/ tiltalte, at sagerne skal behandles hurtigt og effektivt. Det fremgår flere steder af lovgivningen. Af retsplejelovens § 96 stk. 2, fremgår, at de offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Af den europæiske menneskerettighedskonvention art. 6, stk. 1, fremgår, at enhver har ret til en rettergang inden en rimelig frist.
I lyset af, at anklagemyndigheden nu i en årrække haft særligt fokus på sager vedrørende økonomisk kriminalitet kan det egentlig undre, at problemet med behandlingen af de økonomiske sager ikke er løst på nuværende tidspunkt.
Læs mere i rapporten (særligt side 19 – 20 og side 44):
http://www.anklagemyndigheden.dk/nyheder/Documents/aarsrapport-2015.pdf