Nyt forslag til ændring af udlændingeloven med retssikkerhedsmæssig betænkelig ikrafttrædelsesbestemmelse

Ændringer af udlændingeloven er en flerårlig tilbagevendende begivenhed, hvor der fra politisk side sker justering af det kludetæppe af en lov, der regulerer udlændinges ophold og indrejse mv. i Danmark.

Den 10. december 2015 fremsatte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet lovforslag nr. L 87. Lovforslaget blev samme dag sendt i høring og publiceret på bl.a. høringsportalen.dk.

Lovforslaget indeholder en lang række grundlæggende ændringer i bl.a. flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus’ ret til f.eks. ægtefællesammenføring. Forslaget indebærer, at der sker udskydelse af retten i 3 år fra meddelelse af opholdstilladelse som flygtning.

Lovforslaget indeholder samtidig en lang række stramninger af reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der ikke har fået den store mediemæssige bevågenhed.

Der indføres herefter bl.a. nye skærpede regler om opnåelse af permanent opholdstilladelse, der bl.a. indebærer;

at ansøgeren som udgangspunkt skal have haft 6 års lovligt ophold i Danmark mod de nugældende 5 år,

at ansøgere skal opfylde to ud af fire supplerende integrationsrelevante betingelser 1) bestået ny medborgerskabsprøve mv., 2) ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 4 år ud af de seneste 4 ½ år, 3) årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 275.000 kr. i de sidste 2 år, 4) bestået Prøve i Dansk 3 (hvis alle betingelser opfyldes, kræves alene 4 års lovligt ophold i Danmark),

at ansøgere skal have bestået Prøve i Dansk 2 mod den nuværende Prøve i Dansk 1,

at ansøgere, der er idømt fængsel i 1 år mod de nuværende 1 ½ år, er udelukket fra opnåelse af permanent opholdstilladelse,

at ansøgere har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 ½ år inden for de seneste 3 år mod de nugældende 3 år inden for de seneste 5 år,

at fuldtidsuddannelse og deltidsbeskæftigelse ikke længere medregnes ved opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Lovforslaget indeholder herefter en interessant ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter de anførte ændringer af reglerne for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse finder anvendelse på ansøgninger indgivet efter lovforslagets fremsættelse den 10. december 2015, der altså var sammenfaldende med den dag, hvor ministeriet sendte forslaget i høring.

Bliver lovforslaget vedtaget, som det er udformet nu – hvilket de politiske forhandlinger og den opnåede konsensus forud for fremsættelsen tyder på – indebærer den umiddelbart tekniske ikrafttrædelsesbestemmelsen, at den udenlandske borger reelt set ikke har haft mulighed for at tilrettelægge sine forhold eller overhovedet forudse, at dens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse vil blive ramt af nye krav, der endnu ikke er vedtaget.

Krav, som de ikke har haft nogen som helst chance for at kende, før de finder anvendelse, da forslaget altså blev fremsat og sendt i høring samme dag, men med virkning på ansøgninger indgivet allerede fra fremsættelsen og høringen, men inden endelig vedtagelse af loven.

En sådan lovteknik, hvor der indføres stramninger, der for ansøgere vil føles ganske bebyrdende, med noget, der ligner godt skjult tilbagevirkende virkning, er betænkelig.

Justitsministeriet anfører i sin vejledning om lovkvalitet fra 2005, side 40, at

”det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give anledning til væsentlig principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet (…)”.

Afgørende hensyn for at benytte denne fremgangsmåde anføres i lovforslagets specielle bemærkninger at foreligge ”i lyset af den ekstraordinære situation med et meget højt antal asylansøgere i Danmark”. Derfor skal reglerne om stramninger på området for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse altså træde hurtigt i kraft.

Det er en interessant begrundelse allerede fordi, der vil gå minimum 4 år, før den første af de asylansøgere, der måtte blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslagets fremsættelse, overhovedet kan indgive en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Hensynet til de utallige udenlandske borgere i Danmark, der ikke er asylansøgere, men som tillige rammes direkte af ikrafttrædelsesbestemmelsen, omtales ikke med et ord i forslaget.

Ved ændring af udlændingelovens regler om tidsubegrænset opholdstilladelse, der blev fremsat ved lovforslag nr. L 188 den 8. april 2010 (indførelse af et omfangsrigt pointkrav), benyttede lovgiver ligeledes en lignende ikrafttrædelsesbestemmelse. Modsat lovforslag nr. L 87 sendte man dog i det mindste det pågældende lovforslag i høring 14 dage før fremsættelse. Det gav et lille vindue for potentielle ansøgere til at gøre sig bekendt med ændringerne og om muligt at indgive en ansøgning før fremsættelsen.

Institut for Menneskerettigheder udtalte dog allerede dengang i sit notat om lovforslaget:

”Der gælder ikke et nagelfast retssikkerhedsprincip omfattende forbud mod love med tilbagevirkende kraft eller beskyttelse af borgerens rimelige forventninger, men der bør efter instituttets opfattelse som hidtil lægges vægt på borgerens rimelige forventninger. Lovens ikrafttrædelsesregler bør derfor genovervejes.”

Der synes herefter i denne tid at være en kedelig tendens til, at grundlæggende principper til sikring af en ordentlig lovgivningsproces og overholdelse af grundlæggende retssikkerhedsprincipper sættes ud af kraft, når der er tale om lovgivning på det udlændingeretlige område. займ на карту мгновенно круглосуточно без отказа без звонка