Forskellige medier rapporterede henover julen og nytåret, at en dansk statsborger er blevet dræbt af et amerikansk missil affyret fra en drone ved et målrettet angreb i Syrien. Danskeren skulle efter sigende have været et betroet medlem af Islamisk Stat.
Angrebet på den danske statsborger rejser selvfølgelig det spørgsmål, om det var foreneligt med den humanitære folkeret/ krigens regler. Det korte svar på spørgsmålet er, at det afhænger af de aktiviteter og/ eller den funktion, som den danske statsborger foretog/ varetog for Islamisk Stat.
Den væbnede konflikt i Syrien mellem Islamisk Stat og USA (og resten af den internationale koalition) må anses for at være en ikke-international væbnet konflikt (’NIAC’). Det forhold, at konflikten udkæmpes i Syrien – og ikke i USA eller på territoriet af en stat (såsom Irak), der har samtykket til amerikanernes militære tilstedeværelse – gør efter min opfattelse ikke konflikten til en ’international’ væbnet konflikt. Det ville kun være tilfældet i det omfang, at magtanvendelsen kan siges at involvere de væbnede styrker i to eller flere stater eller der skulle blive tale om en besættelsessituation.
Det afgørende i forhold til vurderingen af, om et medlem af en ikke-statslig aktør må gøres til genstand for dødelig magt i en ikke-international væbnet konflikt er ikke personens nationalitet men derimod dennes handlinger – konkret om personen tog ’aktivt del i kamphandlinger’ på det tidspunkt, hvor den dødelige magtanvendelse fandt sted.
Der er derfor heller ikke noget i krigens regler til hinder for, at en dansk statsborger angribes af en dansk koalitionspartner eller sågar af danske styrker, hvis personen tager aktivt del i kamphandlingerne på vegne af fjenden i en væbnet konflikt.
Den opmærksomme bloglæser vil måske kunne huske, at det for et par år siden var genstand for stor debat i USA, at en amerikansk statsborger – Anwar ak-Awlaki – blev slået ihjel af en amerikansk drone under et dødeligt angreb i Yemen. Den juridiske debat om angrebet på Awlaki handlede imidlertid ikke så meget om, hvorvidt det var foreneligt med folkeretten men derimod med den amerikanske forfatning at slå en amerikansk statsborger ihjel uden processuelle garantier.
I forhold folkeretten og en persons konkrete handlinger er det efterhånden fast antaget, at personer med en lavt rangerende status i den ikke-statslige aktør, der er part i en ikke-international væbnede konflikt, der alene foretager sig fjendtlige handlinger med sporadiske intervaller, alene anses for at tage direkte del i kamphandlingerne i det tidsrum, hvor denne foretager sig en fjendtlig handling. Højtstående medlemmer af den væbnede gren af den private aktør og andre personer, der på mere permanent basis foretager sig fjendtlige handlinger anses derimod for at have en ’continous combat function’, hvorefter de kan angribes også uden for det tidsrum, hvor de foretager sig noget fjendtlig.
Vurderingen af, om den danske statsborger, der blev dræbt i Syrien, lovligt kunne gøres til genstand for dødelig magt afhænger altså i praksis af, hvilken rolle/ funktion han havde i Islamisk Stat. Hvis han havde en ’continous combat function’ kunne han angribes på ethvert tidspunkt af døgnet men hvis han alene foretog sig fjendtlige handler en gang imellem kunne han kun angribes på et tidspunkt, hvor han foretog sig noget fjendtligt. Og det siger selvfølgelig sig selv, at han slet ikke kunne angribes, hvis karakteren af hans handlinger slet ikke kunne sidestilles med direkte deltagelse i kamphandlinger.
Jeg er ikke bekendt med, hvilken rolle den danske statsborger mere præcist spillede i Islamisk Stat eller hvad han foretog sig på det tidspunkt, hvor han blev angrebet, og jeg tør derfor heller ikke vove et bud på, om det var foreneligt med krigens regler at angribe ham.
Sikkert er det imidlertid, at hans danske nationalitet ikke fungerede som et skjold mod et direkte angreb fra amerikanerne.
