2015 var et begivenhedsrigt år, når det gælder beskyttelsen af retssikkerhed og frihedsrettigheder i Danmark. For 2. år i træk har Justitia udfærdiget en kort – og ikke udtømmende – oversigt over nogle af de vigtigste begivenheder, der havde betydning for den danske retsstats beskyttelsesniveau. Den overordnede konklusion er, at der i 2015 blev indført flere tiltag, der forringede frem for forbedrede grundlæggende retssikkerhedsgarantier. Forringelserne skyldes bl.a. den fortsatte terrortrussel og flygtninge- og migrantkrisen, ligesom der har været en fortsat tendens til at lukke for offentlighedens indsigt i magtens maskinrum. Der har dog også været mindre retssikkerhedsmæssige forbedringer på eks. skatteområdet. Læs hele rapporten her.
2015 satte retssikkerheden under pres
Jacob Mchangama
Frihedsrettigheder- og retssikkerhed Jacob Mchangama er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia og tidligere advokat i Plesner. Ud over sin cand.jur har Jacob en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og har tidligere været ekstern underviser i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet. Jacob beskæftiger sig primært med områder inden for retssikkerhed og menneskerettigheder. Herudover er Jacob initiativtager og redaktør af bloggen RuleOfLaw.dk, samt blogger på berlingske.dk