PEW Research har netop udgivet en større undersøgelse, der måler holdninger til ytringsfrihed i 38 lande verden over.
Overordnet viser undersøgelsen, at flertallet af de adspurgte i hovedparten af de 38 lande mener, at det er vigtigt at bo i et land, hvor fundamentale rettigheder til ytrings-, informations- og pressefrihed respekteres.
Dog viser undersøgelsen også, at selvom befolkningen ofte støtter ytringsfriheden som princip, mener mange, at der bør være begrænsninger af visse former for ytringer. Mens 80 % af de adspurgte verden over mener, at folk frit skal kunne kritisere regeringerne, mener kun 35 % af de adspurgte, at det bør være tilladt at krænke religiøse følelser og minoritetsgrupper.
Ikke overraskende er amerikanerne det folkefærd, der lægger størst vægt på ytringsfriheden.
Læs hele undersøgelsen her