Kan Danmark vinde asymmetriske krige uden at bryde krigsretten?

Når Danmark går i krig følger vi krigsretten, men det gør vores fjender ofte ikke, og derfor kan vi ikke vinde disse krige. Det er i hvert fald påstanden fra Danske Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen. Konsekvensen bør være, mener Espersen, at Danmark måske helt skal undlade at engagere sig i internationale konflikter, hvor vi er tvunget til at kæmpe asymmetrisk – altså mod modstandere som er langt svagere end os, og som anvender taktikker der afviger væsentligt fra vores egne. Vores moral og lovlydighed underminerer nemlig vores evne til at vinde sådanne konflikter, og det sætter vores soldaters liv i unødig fare. Espersens politiske modstandere i Regeringen og hos Enhedslisten ser dog anderledes på det, og de mener ikke at et sådant dilemma nødvendigvis eksisterer mellem at vinde krige og overholde krigens love. Det er i hvert fald ikke en mulighed at løsne op for den danske tilgang til sådanne konflikter.

 

Danmark har igennem de seneste 10-15 år været engageret i en række konflikter særligt i Mellemøsten, hvor vi har kæmpet side om side med store militær magter, heriblandt særligt USA, i en kamp mod relativt svage fjender. Sådanne krige har udgjort en stor del af det danske forsvars internationale engagement i de seneste år, og flere af disse konflikter har medført danske tab og en langstrakt dansk tilstedeværelse i lande langt fra den danske grænse. Men det skal være slut nu – i hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti.

 

Det er ikke en ukendt holdning hos Dansk Folkeparti, at Danmark ikke skal engagere sig i militære konflikter rundt omkring i verden, hvis ikke et sådant engagement har en direkte sikkerhedspolitisk konsekvens for Danmark. Det er dog et relativt nyt skridt helt at udelukke en bestemt type konflikter, med henvisning til at krigsretten simpelthen står i vejen for at vinde dem.

 

Hvordan Søren Espersen argumenterer for sin sag, og hvordan hans politiske modstandere fra Regeringen og Enhedslisten har reageret på initiativet, kan læses i her.

Marc Schack

Perspektiver på krig og masseforbrydelser Marc beskæftiger sig primært med forskningsområder inden for folkeret, krigsret og international strafferet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *