Nedenfor kan du læse relevante nyheder om bl.a. nye ministersvar, rapporter og begivenheder på det retssikkerhedsmæssige område. Relevant Retssikkerhed vil blive offentliggjort en gang ugentligt hver mandag. Nyhederne omfatter både nationale og internationale nyheder.
NYE LOVFORSLAG
- L 94 – 2018-19: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv).
- L 96 – 2018-19: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed. (Frihedsberøvelse).
SENESTE SVAR PÅ FOLKETINGSSPØRGSMÅL
Herunder kan findes de seneste ministersvar på en relevante folketingsspørgsmål.
- Justitsministeren har besvaret et spørgsmål vedrørende definition af ordene ”påvirkningsvirksomhed”, ”afhængighed” og ”samarbejde”, som de anvendes i lovforslaget.
- Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvor eksemplet i lovforslagets bemærkninger om et samarbejde mellem en fremmed efterretningstjeneste og en såkaldt ”bot- og trollfabrik” stammer fra.
- Justitsministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt ministeren agter at tage initiativ til at få ændret praksis, således at det ikke fremadrettet er den unge selv, der kan beslutte om vedkommende skal afsone sin straf i fængsel eller arresthus, frem for en dertil indrettet institution for unge, blot ved at kunne trække sit samtykke om anbringelse tilbage.
- Børne- og Socialministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt ministeren finder det hensigtsmæssigt, at unge bliver flyttet fra den ene sikrede institution til en anden, fordi personalet på den første institution ikke kan håndtere dem, særlig set i det lys, at unge, der anbringes på sikrede institutioner, som udgangspunkt har en vis form for udagerende adfærd. ¨
- Børne- og Socialministeren har besvaret et spørgsmål om, hvad ministerens holdning er til det øgede antal tvangsadoptioner fremfor anbringelser i nogle kommuner.
- Børne- og Socialministeren har besvaret et spørgsmål vedrørende de økonomiske konsekvenser for henholdsvis stat og kommune i en sag, hvor barnet tvangsanbringes, samt i en sammenlignelig sag, hvor barnet tvangsadopteres.
- Børne- og Socialministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt det er i overensstemmelse med lovgivningen, såfremt en kommunes økonomi er afgørende for, hvorvidt et barn tvangsadopteres eller tvangsanbringes.
- Beskæftigelsesministeren har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt det er acceptabelt, at nogle kommuner ikke efterkommer ministerens opfordring til at finde de borgere, der er blevet snydt for sygedagpenge og tilbagebetale beløbet, hvad vil ministeren gøre, hvis ikke kommunerne retter sig efter opfordring, og om ministeren vil holde Folketinget orienteret om, hvad kommunerne svarer på STARs indskærpelse?
SENESTE RAPPORTER, EVALUERINGER MM
Herunder findes de nyeste evalueringer, rapporter, analyser mm fra relevante institutioner/organisationer, offentlige myndigheder, domstolene mm.
Institut for menneskerettigheder
- Instituttet har skrevet følgende artikel: Uklare anvisninger om menneskerettighederne.
K-news
- K-news har skrevet følgende artikel: Lovforslag om algoritmestyring kan underminere borgernes retssikkerhed.
- Amnesty har skrevet følgende artikel om Udrejsecenter Sjælsmark: ”Jeg ville ønske, at min mor kunne lave mad til mig”