Lidt reklame:
Denne blogger har et bidrag i det netop udkomne Ugeskrift for Retsvæsen. der kan være relevant for de af bloggens læsere, der interesserer sig for den folkeretlige regulering af staters brug af international væbnet magt (jus ad bellum). Artiklen har titlen “Krigen i Syrien: Magtanvendelse for at afskrække fra brug af kemiske våben” og abonnenter kan hente den på UfR Online her.
Jeg argumenterer i artiklen for, at det amerikanske angreb på Syrien i april i år ikke bør anskues som en “humanitær intervention”, ihvertfald ikke som dette begreb traditiont anvendes, men i stedet som udtryk for magtanvendelse, der havde et mere begrænset formål om “blot” at afskrække Syrien fra at bruge kemiske våben i den syriske borgerkrig. Herefter gennemgår jeg den stærke folkeretlige norm imod kemisk krigsførelse og diskuterer, om vi befinder os i det tidlige stadier i udviklingen af sædvaneretlig adgang til at brug magt i andre stater for at stoppe brug af kemiske våben mod civile.
One thought to “Trumps angreb på Syrien – brug af magt for at afskrække brugen af kemiske våben”