De fleste vil nok svare ”nej” til det spørgsmål. Ikke desto mindre er det, hvad der forventes af SKAT, hvis man henholder sig til registreringsbekendtgørelsen, som SKAT skal administrere efter.
Problemstillingen illustreres bedst med en sag, hvor Østre Landsret afsagde kendelse i går, den 18. januar 2017. Sagen omhandlede en dansk mand, som havde folkeregisteradresse i Sverige. Manden havde anskaffet sig en bil, som han havde indregistreret på svenske nummerplader. I juli 2016 beslaglagde SKAT bilen. SKAT mente nemlig at vide, at manden påtænkte at opholde sig i Danmark i mere end 185 dage over en tolv måneders periode. I så fald skal en bil, der er indregistreret i udlandet, indregistreres i Danmark, og dansk registreringsafgift skal betales. Formålet med beslaglæggelsen i den konkrete sag var at sikre betalingen af den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det på et senere tidspunkt endeligt måtte blive fastslået, at bilen er registreringspligtig i Danmark.
Manden afviste, at han påtænkte at opholde sig i Danmark i mere end 185 dage inden for en tolv måneders periode. Han påklagede derfor spørgsmålet om registreringsafgift til Landsskatteretten, mens spørgsmålet om beslaglæggelse blev indbragt for byretten. Byretten var enig med SKAT og politiet i, at bilen kunne beslaglægges, idet retten fandt, at manden med rimelig grund var mistænkt for uretmæssigt at have anvendt den svensk indregistrerede bil til kørsel i Danmark. Byrettens kendelse blev kæret til Østre Landsret, som den 18. januar 2017 – altså et halvt år senere – ophævede beslaglæggelsen.
Landsretten lagde på baggrund af oplysninger fra den pågældendes brobizz til grund, at den pågældende i en periode fra slutningen af 2015 til sommeren 2016 i stigende omfang havde overnattet i Danmark. Landsretten lagde samtidig til grund, at stigningen var mest markant i de første 4 måneder, og at antallet af overnatninger herefter var faldende frem mod beslaglægningstidspunktet. Under henvisning hertil og den pågældendes forklaring om baggrunden for hans stigende antal overnatninger i Danmark, og da denne forklaring ikke umiddelbart var uforenelig med de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger, fandt landsretten det ikke fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at han påtænkte at opholde sig i Danmark i 185 dage eller mere eller påtænkte at opholde sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.
Landsretten fastslog med andre ord, at det er SKAT, som bærer bevisbyrden for, at manden påtænker at opholde sig i Danmark i mere end 185 dage. Landsretten præmisser må derfor læses således, at Landsretten pålægger SKAT en skærpet bevisbyrde.
Herefter er det nu Landsskatteretten, som skal tage stilling til, om der i det hele taget er grundlag for, at bilen skal indregistreres i Danmark med deraf følgende dansk registreringsafgift. En afklaring på dette spørgsmål fås måske først om et par år henset til Landsskatterettens temmelig lange sagsbehandlingstid. Med landsrettens klare præmisser i spørgsmålet om beslaglæggelse er det dog vanskeligt at forestille sig, at Landsskatteretten skulle nå til det modsatte resultat i spørgsmålet om afgiftspligt. Det er da også sandsynligt, at SKAT efter kendelsen helt undlader at kræve dansk registreringsafgift.
Sagen viser, hvordan både borgerne og SKATs kontrolmedarbejdere bliver ladt i stikken, når Skatteministeriet udformer regler, som ikke har tilstrækkelig klarhed og forudsigelighed. Bekendtgørelsen opfylder ganske enkelt ikke almindelige retssikkerhedsprincipper for lovarbejde.
Efter registreringsbekendtgørelsen skal en bil registreres i Køretøjsregisteret, hvis bilens ejer har bopæl eller hjemsted her i landet. Bilens ejer anses også for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet eller påtænker at opholde sig her i landet i 185 dage inden for en 12 måneders periode.
Det er som bekendt et retssikkerhedsmæssigt grundprincip, at lovgivningen skal være klar og forudsigelig. Det gælder ifølge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet navnlig, hvor loven giver myndighederne mulighed for at foretage indgreb over for borgerne f.eks. i form af konfiskation og opkrævning af skatter og afgifter. I sådanne tilfælde gælder der et særligt krav til reglernes forudsigelig. På baggrund heraf må det anses for retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, at Skatteministeriet har udfærdiget en bekendtgørelse, hvorefter SKAT skal vurdere afgiftspligt på baggrund af, hvor længe de mener, at en mand påtænker at opholde sig i Danmark.
Det er min anbefaling, at Skatteministeriet ændrer bekendtgørelsen, så det nu bliver klart og forudsigeligt, præcist hvor længe man må opholde sig i Danmark, før man skal lade sin bil indregistrere i Danmark og betale dansk registreringsafgift. Det vil kræve, at bestemmelsen om, hvad man påtænker, tages ud.
