Vi har her på bloggen tidligere skrevet om den meget omtalte ændring af pasloven, der giver politiet hjemmel til at fratage personer passet og udstede udrejseforbud såfremt: ”der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden”
I min blog gjorde jeg gældende, at både mistankegrundlaget og i særdeleshed anvendelsesområdet for bestemmelsen var temmeligt uklart. Selv med opfølgende svar på § 20 spørgsmål stod det fortsat ikke klart, om eksempelvis det at kæmpe for den kurdiske væbnede gruppe Peshmerga (som kan betragtes som allieret i kampen mod IS) var omfattet, og om personer, der ønskede at tilslutte sig Peshmerga, dermed i princippet skulle behandles på samme vis som personer, der mistænktes for at ville tislutte sig IS. I den højt profilerede sag vedrørende den danske kvinde Joanna Palani nåede retten frem til, at Palani – der havde kæmpet for både YPG og Peshmerga – med rette havde fået konfiskeret sit pas. I et interview med JP efter afgørelsen fortolkede jeg dog afgørelsens ordlyd således, at den holdt en dør på klem for, at tilslutning til Peshmerga faldt uden for bestemmelsens anvendelsesområde. En fortolkning som blev styrket af, at Justitsministeriet i forbindelse med et spørgsmål/svar-dokument om en lov, der indførte strafbelagt indrejseforbud til bestemte områder, på sin hjemmeside skrev, at det at kæmpe for »indrejseforbud omfatter ikke offentlig tjeneste og hverv og dermed heller ikke militær tjeneste i andre landes hære. Det kan for eksempel være en statslig kurdisk styrke som Peshmergaen”, om end denne formulering så vidt ses ikke går i lovbemærkningerne..
I en ny afgørelse fra 5. december 2016 har retten i Esbjerg tilsyneladende bekræftet denne undtagelse. Syd- og Sønderjyllands Politi havde i august 2016 taget passet fra en dansk mand (”Martin”), der tidligere havde kæmpet i Irak, efter at en politibetjent i et omklædningsrum havde overhørt den danske mand tale om Syrien og Irak, at lukke en Facebook-konto og at have deltaget i kamphandlinger. I sig selv er dette mistankegrundlag temmelig vagt. Det fremgår da også af vidneafhøringen, at vidnet ikke med sikkerhed kunne sige, at den mistænkte havde udtrykt ønske om at tage til Syrien eller Irak. Det siger noget om, at politiet tilsyneladende fortolker kravene til mistankegrundlaget særdeles lempeligt. Men vigtigere var rettens begrundelse i forhold til at ophæve fratagelsen af passet og udrejseforbuddet. Retten udtalte bl.a:
”Derudover fremgår, at personer, der deltager i væbnede konflikter for et med Danmark allieret lands styrker, i almindelighed falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde”
Herefter lagde retten afgørende vægt på et vidneudsagn fra en ekspert:
”Ifølge journalist Pola Rojan Baggers forklaring, der findes at kunne lægges til grund, er Peshmergastyrken en officiel sikkerhedsstyrke, hvis beføjelser og opgaver er beskrevet i den gældende irakiske forfatning fra 2005. Styrken er i forfatningen beskrevet som en officiel, statssanktioneret hær og sikkerhedsstyrke, der skal varetage politiog sikkerhedsmæssige opgaver navnlig i og omkring Irakisk Kurdistan. Det er ubestridt, at Peshmerga er vestens og dermed Danmarks allierede i kampen mod Islamisk Stat.
Det er endvidere ubestridt, at [Martin]alene har deltaget i konflikten i Irak sammen med Peshmergastyrken. Deltagelsen i konflikten har således haft et anerkendelsesværdigt formål, hvorefter sagen i almindelighed falder uden for paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Allerede derfor og da der ikke er oplyst andre omstændigheder, hvorefter der er grund til at antage, at Martin Leth Jakobsen på tidspunktet for pasinddragelsen i august 2016 havde til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, ophæves politiets afgørelse af 15. august 2016 om inddragelse af pas og udrejseforbud.”
Såfremt rettens kendelse ikke bliver kæret og ændret i Landsretten, må vi altså lægge til grund, at pasloven som udgangspunkt ikke finder anvendelse i forhold til personer, der har til hensigt at rejse ud og kæmpe for Peshmerga, hvilket jf. Justitsministeriets fortolkning af reglerne om strafbelagt indrejseforbud også må antages at være tilfældet for dette regelsæt. Dermed vil danske statsborgere og udlændinge med fast ophold i Danmark altså som udgangspunkt kunne rejse til Mosul og deltage i kamphandlingerne dér på Peshmergas side, mens udrejse med henblik på deltagelse i kamphandlinger for eks. PKK eller YPG vil kunne forhindres præventivt, og hvis dette ikke lykkes, vil kunne straffes efterfølgende.
