Forsvarsministeriet har udsendt Danmarks første militærmanual. Formålet med manualen er at »styrke Forsvarets uddannelse i og anvendelse af den humanitære folkeret og krigens love«, og manualen skal ifølge forsvarschefen »udgøre grundlaget for al uddannelse af Forsvarets personel på̊ området for folkeret i internationale militære operationer« (Manualens forord).
Manualen indeholder en gennemgang af de folkeretlige regler, som er relevante for udsendelse af danske styrker, såsom regler om beskyttelsen af civilbefolkningen og civile objekter, angreb på militære mål og begrænsning af kollaterale skader, reguleringen af våben og ulovlige kampmetoder, pligter og rettigheder under besættelse, og meget, meget andet.
Manualen behandler desuden omfanget af menneskerettighedernes anvendelse i internationale operationer, hvilket især har indflydelse på frihedsberøvede i danske styrkers varetægt, hvilket som bekendt længe har været et kontroversielt emne. Menneskerettighedernes indflydelse i væbnede konflikter er dog ikke begrænset til varetægt, og manualen bemærker, at »Menneskerettighederne gælder som udgangspunkt altid« (s. 60).
Manualen har været længe undervejs, og er et produkt af forsvarsforliget for 2010-2014. I forbindelse med forliget blev det besluttet, at Danmark – ligesom USA, Storbritannien, Canada, Tyskland, Holland og Norge – skulle have en militærmanual.
Arbejdet med manualen har været forankret i en projektgruppe under Værnsfælles Forsvarskommando, som har arbejdet på manualen de sidste tre år. Arbejdet har i den grad båret frugt, og resulterer i den mere end 600-sider lange manual.
Projektgruppen kan kun komplimenteres for det omfattende arbejde og den meget pædagogiske fremstilling af de til tider komplicerede emner. Det er særligt positivt, at manualen indeholder en grundig gennemgang af menneskerettighedernes anvendelse i væbnede konflikter. Det er også positivt, at manualen hyppigt drager inspiration fra Internationalt Røde Kors.
Det er dog også grundlag for spørgsmål. For eksempel står der på side 16, at:
Der findes… fortilfælde, hvor lande eller regionale grupperinger af lande i helt ekstraordinære situationer har begrundet magtanvendelse uden et FN-mandat med nødvendigheden af at imødegå̊ massive overgreb på civilbefolkninger og ekstrem humanitær nød. Sådanne operationer kan betegnes humanitær intervention.
Lovligheden af humanitær intervention (uden et mandat fra FNs Sikkerhedsråd) er omstridt, både blandt stater og i den folkeretlige litteratur. Derfor kan det undre, at forfatterne har undladt at indsætte en kildehenvisning til dette udsagn.
Et andet kontroversielt udsagn findes på s. 419, hvor der står, at der findes et sædvaneretligt grundlag for, at civile kan sikkerhedsinterneres i ikke-internationalt væbnede konflikter. Modsat ovenfor knytter der sig til dette udsagn en lang fodnote, men der kan stilles spørgsmål til mange af kilderne heri. Der er derudover ingen henvisning til den folkeretlige litteratur eller domspraksis, der modsiger dette udsagn.
Manglende henvisning til folkeretslitteraturen er en gennemgående karakteristik (med undtagelse af kapitel 14 om sømilitære operationer). Den manglende brug af folkeretslitteraturen er beklagelig, især da ansete forfatteres meninger er et hjælpemiddel ved konstateringen af gældende folkeret. Folkeretslitteraturen er, med andre ord, en retskilde. Derudover ville yderligere kildehenvisning gøre det lettere for læseren at finde mere information om de mange emner, som er behandlet i manualen.
Som læser skal man dog ikke glemme, at militærmanualer ikke kun er et juridisk dokument, men i et vist omfang også udtryk for et politisk kompromis. Derudover skal de ovenfornævnte detaljer ikke tage fokus fra det store arbejde og den glædelige nyhed, at danske soldater nu endeligt har en militærmanual at henholde sig til.
Manualen kan downloades her: link
