I løbet af sidste uge har en særdeles interessant historie fyldt en del i den internationale presse (dog uden at nå til den danske, så vidt jeg har kunnet se). Historien er sådan set ikke så juridisk interessant i sig selv, men den føder ind i en række diskussioner som har spillet en stor rolle i flere tidligere debatter. Derfor dette lille overblik over sagen.
Historien handler om, at amerikanske specialoperationsstyrker er blevet fotograferet tæt på de ISIL-kontrollerede områder i Syrien, mens de arbejdede med deres kurdiske allierede. De ser således ud til at tage aktiv del i den kurdiske/allierede offensiv mod ISIL, som blev skudt i gang for en uges tid siden, og som gerne – i sidste ende – skulle ende med Raqqa’s fald. Det er dog ikke så meget de amerikanske styrkers tilstedeværelse i operationen som har skabt debat, eller det faktum, at de arbejder så tæt på frontlinjen som de øjensynlig gør. Kilden til den ophedede debat har i stedet været soldaternes påklædning. I en billedserie taget af en Agence France Presse fotograf kan man nemlig tydeligt se, at de amerikanske soldater bærer mærker med YPG-logoet på skulderen. Se billedserien her.
Der er tale om et lille velcro mærke med en rød stjerne på gul baggrund, hvor bogstaverne YPG står skrevet i grøn. YPG står for ’Yekîneyên Parastina Gel’, hvilket er kurdisk for ‘Folkets Beskyttelseshær’. YPG er en kurdisk milits som opererer i Syrien, og som udgør en central partner og allieret for bl.a. Danmark og USA i kampen mod ISIL. I Tyrkiet derimod anses YPG for at være en af landets hoved fjender, fordi de grundlæggende anses for at være en syrisk udgave af den tyrkisk-kurdiske gruppe, PKK – Det Kurdiske Arbejderparti. PKK står – i modsætning til YPG – på flere internationale terrorlister, men det er helt åbenbart at der er tætte relationer imellem grupperne.
Den tyrkiske reaktion på billederne har derfor også været særdeles voldsom. Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, sagde, efter at have set billederne, at denne praksis var uacceptabel, og at amerikanerne med deres brug af YPG-mærket reelt havde klædt sig i symbolerne for en terrororganisation.
Det amerikanske svar var i starten, at der blot var tale om en almindelig praksis for specialoperationsstyrkerne, som rutinemæssigt udveksler mærker med allierede på sådanne missioner – dels for at knytte bånd med de allierede styrker, og dels for at beskytte soldaterne ved at lade dem blende ind i den lokale gruppe de arbejder med. Efter kort tid valgte man dog at give ordre om, at soldaterne skulle fjerne de kurdiske mærker. Det amerikanske miltærs talsmand i Baghdad, Steve Warren, fortalte således, at brugen af disse mærker havde været ”unauthorized”, at det havde været ”inappropriate” at tage dem i brug, og at ”corrective action” var blevet taget for at sætte en stopper for det.
Soldaters påklædning til debat
Det er interessant at dvæle lidt ved nogle af de retlige elementer der tidligere har været på spil i tilfælde hvor soldater enten har arbejdet i ’ikke-standard’ uniformer, eller hvor de nationale skuldermærker har spillet en retlig rolle. På trods af, at der ikke er nogle åbenlyse juridiske problemer ved den amerikanske brug af YPG-mærkerne, har netop den slags fremgangsmåder tidligere ledt til kritik.
Klædt ud som Den Nordlige Alliance
På billederne offentliggjort i sidste uge sidder de amerikanske soldater ikke i deres velkendte fulde uniformer, og de kører ikke i deres velkendte armerede humvees. De er i stedet iklædt en blanding af forskellig uniformering – nogle gange over civilt tøj – og de opererer fra ladet af en Toyota Hilux. Det er et relativt almindeligt syn når det gælder ikke-statslige militser, men det er ikke lige hvad man normalt forbinder med statsligt militært udstyr. Tilgangen minder dog en hel del om de amerikanske specialoperationsstyrkers fremgangsmåde bl.a. i starten af krigen i Afghanistan, hvor de opererede side om side med krigerne fra Den Nordlige Alliance. Dengang var soldaterne klædt i lokalt tøj som svarede til Alliancens krigeres påklædning. Kritikken dengang gik derfor på, at de dermed ikke havde adskilt sig tilstrækkeligt fra civilbefolkningen (hvilket der dog kan sættes spørgsmålstegn ved) da man jo i internationale væbnede konflikter har en pligt til at adskille sig fra civilbefolkningen, hvis man ønsker at opnå kombattantstatus. I den nuværende konflikt er der dog ikke tale om en international væbnet konflikt, og derfor spiller reglerne om kombattant-status og adskillelse heller ikke ind. Det har dog ikke afholdt enkelte kritikere fra at påpege juraens grænser i denne sammenhæng også.
Dannebrog på skulderen
I Danmark har brugen af de små mærker på skulderen også spillet en væsentlig rolle i retlige debatter, hovedsageligt i forbindelse med den tilbagevendende debat om krigsfanger. I DR dokumentaren ’Den Hemmelige Krig’ blev det bl.a. brugt som en del af ’bevisførelsen’ for, at danske soldater kontinuerligt havde udleveret fanger til amerikanerne i Irak, at de var blevet spottet med deres dannebrog-mærke på skulderen. På samme måde var det også dannebrog-flaget på ærmet som – ifølge vidneudsagn – betød at lokale irakere involveret i den såkaldte ’Green Desert’ operation blev klar over, at det var danske soldater som de havde mødt den dag. Denne opmærksomhed blev central for, at sagen senere kom frem til den danske offentlighed og nu er under behandling ved højesteret. Det er derfor ikke helt ligegyldigt om soldaterne har deres nationale mærker på skulderen når de opererer, eller ej – eller om de bærer mærker fra andre lande eller grupper. Det skal dog understreges, at det ikke er ulovligt at undlade dette mærke, eller at bruge mærker fra allierede styrker, så længe man ellers lovligt adskiller sig fra civile på relevante tidspunkter, og ikke forsøger at give indtryk af, at have en anden retlig status i konflikten end hvad der reelt er tilfældet.
Terror og PKK
Et sidste interessant element i debatten om amerikanernes brug af YPG-mærkerne er YPG’s forbindelse til PKK og de danske regler om terrorstøtte. I Danmark viste en sag fra 2014, at PKK anses for at være en terrororganisation efter dansk ret, og at støtte til PKK derfor er ulovligt efter den danske straffelov. De anklagede i den konkrete sag blev godt nok frikendt – på grund af bevis problemer – men sagen fik bl.a. Enhedslisten til at påpege problematikken omkring, at samarbejde med PKK anses for terror, mens samarbejde med YPG udføres fra statslig hånd. I denne sammenhæng er det derfor særdeles interessant at vores tætte allierede – USA – har valgt at operere med YPG’s symboler på deres uniformer – hvilket alt andet lige må tolkes som en ret direkte støtte til, eller identifikation med, de kurdiske styrker. Det må derfor siges, at vi befinder os i en særdeles mærkværdig situation, hvor vi skal balancere utrolig nøje i den politiske håndtering omkring, hvor tæt vi arbejder med – og identificerer os med YPG – og hvordan vi håndterer deres tilknytning til PKK og konflikten i Tyrkiet.
