Folketingsbeslutning om yderligere dansk bidrag til kampen mod Islamisk Stat

Folketinget vedtager i dag at give samtykke til udsendelsen af et yderligere dansk bidrag til bekæmpelsen af Islamisk Stat. Beslutningsforslaget kan findes her.

Som den opmærksomme læser vil vide, så supplerer det nye bidrag det eksisterende militære bidrag i form af en mobil radar, der blev udsendt ved folketingsbeslutning B8 af 10. november 2015 (se her og den korte analyse her på bloggen ).

Det yderligere danske bidrag består af tre elementer. Et F-16 bidrag, et bidrag med specialstyrker, og et transportfly. Mens kampflybidraget indsættes i ’det fulde spektrum af luftoperationer’ i såvel Irak som Syrien indsættes specialstyrkerne indtil videre kun i Irak og i det omfang, at de danske SOF’er skal løse opgaver i Syrien vil der ske inddragelse af Folketinget. Det primære formål med transportflyet er at bistå de danske specialstyrker.

Det folkeretlige grundlag for den danske militære tilstedeværelse i Irak er et samtykke fra Iraks regering, der i et brev af 25. juni 2014 har anmodet andre stater til at bistå med at bekæmpe Islamisk Stat og beskytte irakisk territorium og befolkning.

Det folkeretlige grundlag for indsatsen i Syrien er udøvelse af kollektivt irakisk selvforsvar, og der henvises her til en irakisk anmodning om bistand afgivet den 20. september 2014.

Som berørt tidligere her på bloggen er der efter denne bloggers opfattelse et ret fast folkeretligt grundlag for det yderligere danske militære bidrag, se her.

Et par øvrige forhold ved beslutningsforslaget er af generel interesse for jurister.

Det er skrevet ind i beslutningsforlaget, at der etableres en interministeriel task force, der skal tage stilling til særlige situationer i forhold til frihedsberøvede personer. Netop fangespørgsmålet har været berørt tidligere i forhold til udsendelsen af danske specialstyrker til Irak/ Syrien, se også fra bloggen her.

Det fremgår eksplicit, at karakteren og omfanget af det danske bidrag betyder, at Danmark ’fortsat er part i den væbnede konflikt mod ISIL’. Som berørt andetsteds her på bloggen (se her) kan en sådan udtrykkelig tilkendegivelse af dansk status af part i en væbnet konflikt gøre det lettere at retsforfølge personer med tilknytning til Danmark for at deltage på fjendens side i en væbnet konflikt, som Danmark er part i.

Beslutningsforslaget er forsynet med et bilag, der vedrører en politisk aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, DF, LA, de Radikale og Konservative om politiske konsultationer forud for en eventuel udvidelse eller ændring af opgaverne for de udsendte specialstyrker. Det fremgår bl.a. af bilaget, at der skal afholdes politiske konsultationer mellem aftaleparterne, hvis specialstyrkerne skal til at løse opgaver i Syrien.

Den statsretlige værdi af indholdet af bilaget er ikke oplagt, men det fremgår eksplicit, at de politiske konsultationer ikke ’vil have indflydelse på regeringens forpligtelser i forhold til inddragelse af Folketinget i medfør af den vedtagne folketingsbeslutning’, der (som vanligt) sker ved rådføring af Det Udenrigspolitiske Nævn, se beslutningens afsnit IX. Det lader herved til, at den kommende tids konsultationer har to spor. Det ene vil følge af de normale procedurer, der omgærder folketingsbeslutninger, og som involverer hele Folketinget, og det andet i det nye ’politiske’ spor, der er begrænset til de partier, der står bag beslutningsforslaget.